De to atletiske rookies point guards kunne ikke dy sig under en live-stream på twitter i dag. Markelle Fultz startede med “Bror, du er skrald.” Dennis Smith Jr. kaldte derefter årets første runde draft pick for lillebror resten af sessionen.
Men det stoppede ikke her. Endnu engang var det Fultz der startede, denne gang med: “Dallas Mavericks sutter, det vil jeg bare lige sige. Philly pride, Philly love”. Smith svarede kort efter med: “Philadelphia har ikke været gode siden Allen Iverson.” Det hele blev dog sagt med et godt grin.
Det er ikke første gang at Markelle Fultz er ude med lidt kontroversielle udtalelser. Tidligere har han sagt, at han ville blive MVP i den kommende sæson, og at han ikke var nervøs for ikke at blive draftet som nummer ét under sommerens draft.
De to point guards blev draftet som henholdsvis nummer ét og ni i sommerens draft, og er begge spået en lys fremtid på point guard pladsen.
Foto: Foto: Fiba.com – Youtube Screenshot
Jeg er Fullcourts chefredaktør. Jeg har det overordnet ansvar for sidens indhold, og jeg brænder for alt basketball, hvor jeg bidrager til både NBA- og Basketligadelen af siden.









































































