I sin forrige artikel sammenlignede Emil Outzen Brooklyn Nets med Lakers-fadæsen i forrige sæson. Denne gang forsøger han i stedet at finde ud af, om Nets er af den rette støbning til at vinde det hele.

Del 2: Brooklyn Swagger

Da Boston i 2007 samlede det, der skulle vise sig at blive mestrene i den følgende sæson, så banede de også vejen for en lang række af de super-hold, som vi har set de senere år. Kevin Garnett og Paul Pierce gik forrest og viste os, hvordan ofringen af individuel succes kunne sikre holdets succes. Nu er de begge to blevet del af noget nyt; en ny chance til at genopleve det de lavede i Boston.

De to tidligere Celtics-spillere er dog i en markant anderledes situation nu. Begge nogle år væk fra deres karrieres højdepunkter og nu henstillede til ”simple” startere. For to dage siden undersøgte jeg det, der kunne betyde, at Brooklyn Nets ville floppe som Los Angeles Lakers gjorde det sidste sæson. Denne gang vil jeg derimod kigge på nogle af elementerne, der kunne pege på, at de i stedet gentager Celtics’ succes fra 2008.

Læs første del her: Nedtælling til sæsonstart #2 – Brooklyn Nets Del 1

Starterne

Enhver samtale om mesterskaber og succes starter her. Unægtelig. Holdets fem kernespillere må som udgangspunkt komplementere hinandens styrker og svagheder—eller, som minimum, være i stand til at score 30 point egenhændigt (Dwyane Wade og LeBron James anno 2011!). Men ligesom Bostons 2008-hold eller Dallas’ 2011-hold, så ser de fem (formodede) Nets-startere ud til at passe sammen som brun sovs og kartofler (corny, I know): Deron Williams, Joe Johnson, Paul Pierce, Kevin Garnett og Brook Lopez.

Forrige sæson manglede Nets særligt mulighed for at sprede gulvet bedre, ligesom deres power forward position hæmmede dem væsentligt – at vælge mellem Reggie Evand eller Kris Humphris som startere er lidt som at vælge mellem pest eller kolera. Med Garnett og Pierce blandt de startende fem ser de to problemer ud til at være løst.

Set bort fra enhver følelsesmæssig konflikt (det kommer vi til), så komplementerer Garnett nemlig Lopez strålende. Garnetts angrebsspil er centreret omkring pick-and-rolls og skud ved high-post, mens Lopez primært arbejder omkring kurven. Garnett ligger al sin energi i forsvaret og på glasset; Lopez er en fuldblods offensiv center (der tager rebounds stående). Og Garnett er erfaren og lederagtig; det er Lopez på ingen måde. Selvom Lopez har en række kritiske svagheder, så er denne big-man duo mere potent end langt de fleste kan mestre. Kan Garnett tilmed løfte Lopez’ niveau i forsvaret, så har Nets en frontlinje, der bliver svær at holde tilbage for de fleste.

Tilføjelsen af Pierce ser ligeledes ud til at være nær ideel. Tidligere forward, Gerald Wallace, havde bestemt overhånden, når det kom til forsvaret, men Pierce giver Brooklyn nogle helt andre muligheder. Nok scorer den tidligere Celtics-kaptajn færre point end før, men han sikrer derimod at bolden bliver flyttet i angrebet, og at forsvarsspillerne ikke kan synke mod kurven uden at give vej for åbne 3’ere. Vigtige aspekter taget i betragtning, at holdet er alt andet en samling atletiske over-mennesker. Brooklyn har efterhånden format som et dansk 2. divisions hold med to tidligere ligaspillere for meget, der med omtanke og snilde vil kunne slå de fleste; men som samtidigt gør Brooklyn til overordentligt lette ofre for unge, atletiske hold.

Opdækning af guards og forwards vil formenligt ikke blive noget nær så ringe, som det Lakers præsterede forrige sæson, men hurtige guards som Chris Paul, Russell Westbrook og Derrick Rose (tak skæbne han er tilbage) eller atletiske wing-spillere som Jimmy Butler, Kawhi Leonard og Andre Iguodala vil blive et slid og slæb.

Men når man nok engang tager fugleperspektivet på det nye Brooklyn-hold, så ser de intimiderende ud. De fem startere har måske ikke det samme stjernestøv, som nogen af ligaens mere prominente navne; de er derimod solide – solide på hver en position, og intet hold har nødvendigvis en stor fordel over dem her.

Læs også: Greg Oden tættere på NBA-retur

Bænken

Her bliver Brooklyn derimod skræmmende. Flere hold – i mesterskabssnakken, vel og mærke – har en enkelt spiller, der kommer fra bænken, som kan vende en kamp. Heat har Ray Allen. Spurs har Manu Ginobili. Clippers har Jamal Crawford. Potent. Men også her har Mikhail Prokhorov haft tegnedregen fremme, og Brooklyn kan nu præstere seks spillere, som det er fair at være begejstrede over.

1. Andrei Kirilenko, SF/PF: 12,4 ppg, 5,7 rpg, 2,7 apg, 50,7 FG pct.
   Hvordan Prokhorov har anskaffet sig Kirilenko tør jeg ikke gætte på (primært af sikkerhedsmæssige årsager). Men gode gud er han spændende for det her hold. Efter en genoplivning i Minnesota kan det nu forventes, at Kirilenko giver en seriøs trumf, når det kommer til small-ball og fleksibelt forsvar … ligesom det også giver Prokhorov en at drikke vodka og spise kaviar med, når han er i USA. Win/win.
2. Andray Blatche, PF/C: 10,3 ppg, 5,1 rpg, 51,2 FG pct.
   Apropos spillere, der genoplivede deres karrierer forrige sæson: ANDRAY BLATCHE! På lige knap 20 minutter gjorde han sig selv til en af ligaens mest effektive bænkspillere, i stand til at dække begge big-men, løbe gulvet og score effektivt. Nyttig type. Andray giver, ligesom Andrei, fleksibilitet til Nets, og han kan både spille som forward sammen med Lopez eller center sammen med Garnett. Your choice, Jason Kidd.
3. Shaun Livingston, PG og Jason Terry, PG/SG
   Mere fleksibilitet. Hvor Livingston kan overtage point guard-rollen, mens Deron Williams tager en pause eller har ”tur i den”, så kan Terry give her-og-nu scoringsmuligheder, på begge guard-positioner. Terry er utvivlsomt på vej ned, mens Livingston nu har etableret sig selv som en stabil back-up; men fælles for dem begge er, at de tilfører mange ekstra muligheder på guard-positionerne – en vigtig mulighed i en liga fyldt med hurtigt løbende playmakere.
4. Reggie Evans, PF: 4,5 ppg, 11,1 rpg, 47,9 FG pct.
   Evans står alene i Brooklyn som den eneste decideret ensidige spiller. Dermed ikke sagt, at det er en skidt ting: ingen i ligaen griber nemlig flere procent af sit holds rebounds, når han er på banen, end Evans gør. Som energisk rebound-maskine kan han både blive et våben, til at holde Miami i skak, på en af deres største svagheder, eller han kan genoplive et hold, der er bagud med 20 og kun 22 minutter fra et nederlag. Et godt redskab at have i en bænkspiller.
5. Mason Plumlee, PF/C: 17,1 ppg, 10 rpg, 1,9 apg, 59,9 FG pct. (college)
   Den 23-årige tidligere Duke-spiller var bestemt ikke den mest funklende ædelsten i draften, tværtimod; Plumlee er en hårdtarbejdende big-man, der trods endnu spæde defensive evner, giver holdet god energi og en pålidelig back-up. Garnett vil bestemt være en god mentor, og det er netop også for ham, at Plumlee vil være en god forsikring i tilfælde af skader eller behov for hvilepauser.

Når først bænken tages i betragtning, så bliver Brooklyn i sandhed skræmmende gode. De kunne klantres for at mangle en enkelt kombineret skytte-forsvarsspiller (og nok med rette), men Brooklyns spillemæssige styrke bliver dog en næsten umatchet fleksibilitet og dybde. Hvis ikke modstanderholdet konstant kan præstere at have sine seks-syv bedste spillere på banen, så kan de blive et svært hold at slå.

The Secret

Det hemmelige krydderi, der gør et godt hold til et mesterskabs-hold har Bill Simmons (NBA-skribent) omtalt ”The Secret” og Bill Walton har kaldt det ”The Choice”. Smarte og fancy udtryk til side: er holdets spillere klar til at sidestille personlig succes til fordel for holdet? Jeg tror svaret er ja.

Der gik en sæson før Miami Heat fandt helt ud af det, og Kobe Bryant har det, til dels, stadigvæk til gode. Både Pierce og Garnett viste dog, at de allerede på en enkelt sæson kunne justere sig til holdets behov. De ofrede sig, dag ud og dag ind. Det samme burde kunne lade sig gøre for Nets; der er dog et par men’er:

• Kan Brook Lopez udstå Kevin Garnett (og omvendt): Hvor Lopez er elegant, tilbagelænet og afslappet, så er Garnett nærmest hans direkte modsatte. Garnett sætter, uden tvivl, flest ulovlige screeninger i ligaen og han har intet imod at være for intens. Derfor bliver det interessant at se, hvordan Lopez håndterer situationen, når Garnett har råbt ham ind i øret for tiende gang, at man ikke tager en rebound stående eller lader en middelmådig big-man passere to gange i streg. Men Lopez er stadig ung, og kan Garnetts mentalitet derimod smitte af, så får Shaq måske ret.
• Er Deron Williams holdets leder: Sidste sæson skulle Williams bevise, at han stadigvæk var en af ligaens fem bedste point guards. En opgave han fik løst i sæsonens sidste halvdel. Denne sæson skal han derimod bevise, at han kan anføre et mesterskabsværdigt hold. Den nyansatte træner, Jason Kidd, kan blive en stor hjælp i den proces, men hvis han vil vinde troværdighed kan Williams ikke tjekke mentalt ud, som han gjorde i dele af forrige sæson.

Går det op for alle Nets-spillerne, at denne- og næste sæson er deres karrieres bedste chance for et mesterskab, så har de en solid chance i april 2014. Den realisering kan dog blive udfordret af rollekonflikter og manglende lederegenskaber, og det er her nogle af de største udfordringer ligger i Brooklyn. Men også her ser udfordringerne ud til at være overkommelige.

*****

Det kan være let at tale sig ind i Brooklyn Nets’ succes næste sæson, ligesom det også kan være let at skille dem ad. Men viser de sig, at være i stand til at binde et hold sammen, om det så bliver til prisen af en tur til Rom (eller Sibirien), så kan det være dem, der vipper Miami Heat af pinden. Viser Kidd sig derimod at være en joke af historiske dimensioner, eller må en af holdets nøglespillere se store dele af sæsonen fra sidelinjen iført jakkesæt (jeg kigger på dig, Garnett), så kunne vi sagtens få en genudsendelse af ”the Lake Show” anno 2012-2013.

Billede: Swan-T (Flickr)