fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

NBA

Morgendagens stjerner – smugkig på 2022 draften

College-sæsonen er gået i gang i USA, hvilket betyder, at vi kan se på nogle af de spillere, som NBA-holdene kan vælge i mellem til næste draft. I denne artikel får du syv spillere, som du skal holde øje med.

College-sæsonen er gået i gang i USA, hvilket betyder, at vi kan se på nogle af de spillere, som NBA-holdene kan vælge i mellem til næste draft. I denne artikel får du syv spillere, som du skal holde øje med.

NBA-sæsonen er godt i gang, og vi har allerede oplevet den spændende årgang af rookies, der imponerer i ligaen lige nu. Spillere som Evan Mobley, Scottie Barnes, Chris Duarte og mange flere har levet op til forventningerne om en stærk årgang.

Vi kender knap nok de nye spillere, derfor kan det virke tosset, at vi allerede kigger mod den nye årgang, men her får du altså nogle af de spillere, som du kan skrive bag øret, når draften afholdes til sommer.

Store spillere præger college

Paolo Banchero, Duke, Power Forward

Foto: Flickr – Rivals.com

Paolo Banchero er lige nu favoritten til at blive valgt som den første ved næste års draft. Der er dog ikke en klar favorit endnu. Han er med afstand en af de mest fysiske spillere i college med sine 113 kilo. Fysikken sætter dog ikke grænser for, hvordan han kan score, da han har et glimrende skud fra distancen, og han er generelt set bare en dygtig scorer.

Duke har fået fingrene i endnu en mulig superstjerne. De skal også gøre op for en skidt sidste sæson, hvor de ikke kvalificerede sig til March Madness. Banchero ligner allerede en mand, der kan gøre op for sidste års fiasko. I tre college-kampe har han 19,3 points og 8,7 rebounds per kamp.

Chet Holmgren, Gonzaga, Center

Foto: Flickr – Rivals.com

Chet Holmgren skiller sig ud fra alle andre i draften, da han er meget høj og meget tynd. Det er sjældent man ser en center, der kun vejer 88 kilo, men Holmgren er ikke den typiske center. Han er en hurtig, eksplosiv spiller, der kan skyde fra distancen, og han har samtidig et stort defensivt potentiale.

Han kommer ind på et Gonzaga mandskab, der har sagt farvel til flere profiler, som vi nu kan se i NBA. Spillere som Jalen Suggs og Corey Kispert. Gonzaga tabte March Madness finalen, og de hungrer derfor efter mesterskabet denne sæson. Om Holmgren er spilleren, der kan føre dem til mesterskabet er et godt spørgsmål. Han har ikke startet så godt offensivt, men de har kun spillet to kampe. Han har dog vist, at han kan spille forsvar, da han lavede 7 blocks i en af kampene. Der ligger uden tvivl et kæmpe potentiale i knægten, men om han kan få succes i college og NBA vil kun tiden vise.

Jalen Duren, Memphis, Center

Foto: Flickr – Rivals.com

Jalen Duren ser ud til at blive den yngste spiller i næste års draft, da han, lige nu, kun er 17 år. Den unge Memphis center bliver kaldt en klassisk center, og der bliver kastet sammenligninger i luften som Bam Adebayo og Dwight Howard. Han bliver kaldt en mand i mellem drenge, og det er altså i en alder af 17 år. Han dunker alt, der kommer i nærheden af ham. Han er et fysisk monster med ekstremt lange arme, hvilket vi alle ved er en øjeblikkelig alley-oop-trussel.

Memphis er et spændende universitet, der er blevet stærkere de sidste par år. Penny Hardaway er cheftræneren på et hold, der nok skal lave ravage i årets college-sæson. Memphis har også en anden spændende spiller, der kan blive valgt i toppen i form af Emoni Bates. Duren ligner en mand, der uden tvivl ville være førstevalget for lidt over ti år siden. Dog bliver han med stor sandsynlighed et lottery-valg. Han er startet stærk defensivt, da han har otte blocks i sine første to kampe. Offensivt skal han lige lære college-spillet, men han har lavet 12,5 points per kamp fra start.

Patrick Baldwin Jr, Milwaukee, Small Forward

Der er jo en, der skal være den bedste skytte i draften, og det kunne meget vel være Patrick Baldwin Jr. Han ligner en af de spillere, som man bare ved får succes i NBA. Han er ikke den mest eksplosive og fysiske atlet i draften, men skuddet er perfekt. Husk navnet, for han kan komme til at skyde dit yndlings NBA-hold i smadder i fremtiden.

Han har valgt et mindre universitet, der dog ligger tæt på, hvor han er vokset op. Milwaukee universitetet har derfor fået en superstjerne, som de sjældent har set før. Han skal nok blive en af de mest scorende spillere i denne sæson, da han uden tvivl bliver første-valget i offensiven for det lille universitet.

Den bedste spiller i college

Drew Timme, Gonzaga, Power Forward

Foto: Flickr – Rivals.com

Selvom han (desværre) er gået væk fra sin klassiske moustache, så må man sige, at han nok er den bedste college-spiller i denne sæson. Gonzagas Drew Timme var på det Gonzaga hold, der sidste år tabte i finalen ved March Madness. Efter nederlaget valgte han at tage et år mere i college. Nu kan han være stjernen for Gonzaga. En stjernerolle, som han allerede følte sig hjemme i under March Madness. Han spiller for det bedste rangerede college-hold, og han har fået et muligt første-valg i Chet Holmgren i truppen til at hjælpe holdet mod et mesterskab.

Han er en af de mest effektive college-spillere i feltet, vi har set i mange år. Han er en dygtig forsvarsspiller, men han vil få det svært i NBA. Det kan betyde, at han kommer i den kedelige kategori ”bedste college-spiller, der måske ikke er en god NBA-spiller”. Dog tror jeg, at det offensive, som han tilbyder, vil være for attraktivt. Han bliver valgt i første runde, og han kommer til at dominere årets college-sæson. Han viste blandt andet mod Texas, som er et andet højt rangeret hold, at han kunne score, da han lavede 37 points.

College er ikke den eneste vej

Jaden Hardy, G-league Ignite, Shooting Guard

Foto: Flickr – Rivals.com

Jaden Hardy har valgt at gå gennem NBAs udviklingsliga, som hedder G-League, hvilket sidste år producerede to lottery picks i Jalen Green og Jonathan Kuminga. Hardy ligner en seriøs spiller. Han er undertegnedes bedste bud på et første-valg, selvom det er tidligt. Han er fuldstændig umulig at dække. Han er et direkte scoringsmonster. På mange områder minder han om Jalen Green, og han har allerede så mange måder at score på, at forsvarspillere i NBA har hovedpine på forskud. Skuddet fra distancen fejler intet, og han kan allerede sende en bold afsted fra logoet. Skriv Jaden Hardy i dine noter, hvis du vil se offensiv basketball.

Nikola Jovic, Mega Basket, Power Forward

Årets bedste europæiske bud er Nikola Jovic fra Serbien. Serberen er en schweizerkniv af en spiller, da han kan lidt det hele. En af de overraskende faktorer ved Jovic er hans fart. Han er utrolig hurtig for sin størrelse. Det gør ham til en dygtig forsvarsspiller og en spændende offensiv brik. Han har skuddet fra distancen og mange andre offensive kvaliteter, hvilket gør ham til en attraktiv spiller i draften.

Han spiller i ABA-ligaen, der har samlet klubber fra Balkan-området. Her er der rig mulighed for at få testet sin fysik af, og han kommer til at komme ind i ligaen med stor erfaring fra professionelle hold og modstandere.

Skrevet af

Jeg overtog posten som NBA-Redaktør på siden i september 2021 med min dygtige medredaktør Mikkel Tofte Langerhuus. Jeg har været ved Fullcourt siden august 2019. Jeg har i mange år haft stor interesse for NBA, men jeg dækker også college-basketball.

Andre artikler med dette emne

Minnesota Timberwolves

Anthony Edwards, eller Ant-Man som kælenavnet har tilfaldet ham, lancerer ny sko i samarbejde med Adidas, efter at parterne sidste år indgik et forlænget...

FIBA

Den amerikanske NBA-spiller D'Angelo Russell har vist interesse i at spille for det litauiske basketlandshold, en idé, som har fået opbakning fra toppen af...

Analyser

Philadelphia 76'ers’ guard Tyrese Maxey holder den tidligere MVP Joel Embiid ansvarlig for holdets elendige start på sæsonen efter endnu et nederlag natten til...

Internationalt

NBA og WNBA har indgået et flerårigt samarbejde med Fear of God ESSENTIALS.

Denver Nuggets

Russell Westbrook noterede sig natten til onsdag dansk tid for sin triple-double nummer 200 i karrieren.

NBA

Det legendariske tv-show med Charles Barkley, Kenny Smith, Ernie Johnson og Shaquille O´Neal er tilbage fra næste sæson - men på en ny kanal.

Nyhedsoversigt

UConn's Geno Auriemma er nu medindehaver af en af de mest prestigefyldte personlige rekorder i college-basket, efter Uconn i fredags slog North Carolina.

Internationalt

Victor Wembanyama var ustoppelig med 50 point, da San Antonio Spurs onsdag slog Washing Wizards med 130-139.