Minnesota Timberwolves rapporterer, ifølge deres hjemmeside, at holdets stjerne Kevin Love er meldt ude de næste 6-8 uger. Love brækkede sin hånd, da han lavede armbøjninger på sine knoer under træning. Ifølge holdet kræver skaden dog ikke operation.
Loves skade gør dog, at Minnesota nu er uden sine to bedste spillere, Ricky Rubio og Love, hvilket kommer til at hæmme holdet betydeligt i kampen om en slutspilsplads. Minnesota ser dog ud til at være godt forberedte, da både andet-valget i forrige sæsons draft, Derrick Williams, og den nyligt tilføjede Andrei Kirilenko delvist bør kunne udfylde tomrummet.
Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.









































































