Andrew Wiggins – Det canadiske fænomen

Andrew Christian Wiggins. 19 år gammel, født op opvokset i Toronto, Canada. Af mange kaldt det bedste produkt der kommer ud af draften siden 2003.

Jeg vil starte med at nævne en sjov historie om Andrew i hans high school tid, hvor han spillede for den højt profillerede Huntington Prep School i West Virginia, USA. D. 7. februar bragte Sports Illustrated en artikel der kritiserede canadisk basketball – og Andrew Wiggins’ vilje til at arbejde på hans game. Det gad Wiggins ikke høre på, og han besluttede sig så lige derfor at smække 57 point i hovedet på Marietta College senere samme dag.

Andrew er søn af tidligere NBA spiller Mitchell Wiggins, som havde en aktiv spillerkarriere i NBA fra 1983 til 1992. Allerede nu er Andrew spået til at overgå sin far på alle punkter spillemæssigt. Siden han flyttede high school fra Toronto til Huntington i West Virginia blev Andrew Wiggins rangeret nummer 1 på nærmest samtlige ranglister over spillere fra ”class of 2013”, som også indeholdte spillere som Jabari Parker og Julius Randle.

Efter en succesrig high school karriere, som bl.a. inkluderede et valg til All-American, Naismith Prep Player of the Year og Mr. Basketball USA, valgte Andrew officielt at committe sig til University of Kansas i midten af maj af hans senior year på Huntington Prep. I den ene sæson for Kansas nåede Wiggins at snitte 17,1 pts pr. kamp, 5,9 rebounds og 34,1 % bag trepointslinjen. Netop denne statistik med procenten bag trepointslinjen er noget jeg vil komme ind på senere. Han nåede dog ikke hans ultimative mål med sin collegekarriere, hvilket var at tage Kansas til et NCAA mesterskab, som ville være deres første siden 2008.

Nå, pyt med det. Det var i hvertfald hvad hans draft stock sagde. Selvom han ikke var den dominerende spiller nogle havde set ham være i løbet af sin tid hos Kansas, hvilket egentlig nok også er ret naivt når man tænker på at knægten kun var 18 år gammel, var der stadigvæk ingen tvivl. Andrew ville højst sandsynligt blive valgt som nr. 1 i draften, selvom en storspillende Jabari Parker var begyndt at presse på bagfra. Så kender mange af os historien herfra. Wiggins blev valgt som nr. 1 af Cleveland Cavaliers, hvor jeg selv fik lejligheden til at se ham og det kæmpe mediecirkus der var rundt om ham i NBA Summer League i Las Vegas. Men under Summer League i Vegas begyndte rygter stille og roligt at blusse op om, at Andrew meget vel kunne være på vej til Minnesota Timberwolves, i bytte for Kevin Love som endelig kunne få det mandskab som Minnesota aldrig kunne tilbyde. Og ganske rigtigt, efter en velspillet Summer League for Wiggins, blev han tradet til Minnesota sammen med det første pick i draften fra sidste år, Anthony Bennett. Nu kunne Wiggins højst sandsynligt få den frihed i spillet, som mange troede ville være det perfekte fit for ham, men som mange eksperter også mente, kunne gå ind og ødelægge den unge spillers karriere, da han nu spillede for et hold uden en egentlig leder, og ikke en LeBron James der kunne holde styr på tropperne.

Indtil videre må man nok indrømme at endnu engang er Minnesotas sæson blevet ødelagt af skader. Selvom man ikke havde de store forventninger til så ungt et hold, havde man håbet på et sammenspil af atletiske wing spillere, og en forhåbentlig storspillende Rubio, ville være den perfekte kombi. Der skulle næsten ikke gå mere end en uge i den regulære sæson før Rubio måtte udgå af en udekamp mod Orlando Magic med en skade i den venstre ankel. Den solide center Nikola Pekovic har også siddet ude med skade i mere end to uger nu, og det begynder mere og mere at ligne et deja vu for mine T-Wolves med en record på 5-16, som lige nu betyder at de ligger sidst i Western Conference.

Hvordan ser fremtiden så ud for Wiggins? Han har vist glimt af storspil så sent som i onsdags da han scorede 23 pts og snuppede 10 rebounds i en overraskende hjemmesejr for Minnesota over Portland. Over året snitter han 12,4 pts på lige omkring 30 minutter pr. kamp. Det virker umiddelbart ikke imponerende, men man er ikke i tvivl om at hans offensive game stadigvæk er upoleret, og at det vil udvikle sig til noget specielt i løbet af de næste år.

Det der var stor bekymring om fra Wiggins’ side inden sæsonen startede, var hvorvidt hans trepointsskud kunne være stabilt i en hel sæson. Indtil videre har Wiggins overrasket alle og skudt imponerende 38,7 % bag linjen. Det tyder helt sikkert på noget stort for Wiggins.

Forsvarsmæssigt er han der allerede. Formidabel til at flytte fødderne, og med det lange wingspan kan han sagtens dække den primære wing scorer for modstanderholdet, selv om han måske stadigvæk mangler størrelse for at kunne matche op med de allerstørste.

Hvis Flip Saunders formår at bruge det materialle han har i Minnesota fornuftigt, kan det blive rigtig stort om nogle år. Der har allerede været rygter om, at Flip Saunders kigger på et muligt rebuild, med målet at give de nye rooks og unge spillere flere minutter. Man kigger i hvertfald på at trade nogle af de stamspillere som f.eks. Nikola Pekovic for at give plads til en meget lovende Gorgui Dieng, og hvis Flip formår at sætte moralen og holdet sammen, så holdet får den nødvendige kemi, kan Minnesota godt være et hold man skal kigge på om et par år. Keyword for Minnesota og de unge spillere er meget simpelt: Tålmodighed…

Foto: Bryan Horowitz – Flickr