Milwaukee Bucks ser mere og mere spændende ud i dette års slutspil, og nat dominerede de hjemmebanen og vandt overbevisende 104-77 over NBAs eneste canadiske mandskab Toronto Raptors.
NBAs syvende bedste forsvar fra Milwaukee Bucks var for alvor på krigsstien, og især Toronto Raptors topscorer i denne sæson var i problemer mod dette forsvar. DeMar DeRozan formåede ikke at ramme nogle skud fra gulvet. DeRozan sluttede kampen med 8 point – alle 8 point blev lavet ved straffekastlinjen.
Næsten endnu mere imponerende var det, at Toronto Raptors topscorer i kampen blev Delon Wright og Kyle Lowry – begge med sølle 13 point i kampen.
Bucks store stjerne, græske Giannis Antetokounmpo havde ikke sin bedste kamp, men måske gemmer han et gear mere til resten af slutspillet. The Greek Freak sluttede kampen med 19 point, 8 rebounds og 2 blocks. Disse blocks kan ses i bunden af artiklen, hvor han sender Norman Powells lay-up ud af hallen med en græsk albue.
Næste kamp i serie er natten mellem lørdag og søndag, hvor Milwaukee Bucks har muligheden for at komme foran 3-1 i kampe på hjemmebanen Bradley Center.
WITH HIS ELBOW pic.twitter.com/KBkcKP9Pd8
— NBA on ESPN (@ESPNNBA) April 21, 2017
Foto: Flickr – Keith Allison
Jeg er Fullcourts chefredaktør. Jeg har det overordnet ansvar for sidens indhold, og jeg brænder for alt basketball, hvor jeg bidrager til både NBA- og Basketligadelen af siden.









































































