fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Miami Heat

Miami Heats sæsonstart har været brændende varm

Miami Heat har fået en god start på den nye sæson. De er ubesejret på hjemmebane. De har også en god blanding af gode NBA-veteraner og nye unge spillere, som er klar til at kæmpe om pladserne i Eastern Conference.

Miami Heat har fået en god start på den nye sæson. De er ubesejret på hjemmebane. De har også en god blanding af gode NBA-veteraner og nye unge spillere, som er klar til at kæmpe om pladserne i Eastern Conference.

Miami Heat har haft en overraskende god start på sæsonen. De har startet med 13 sejre og 5 nederlag, hvilket lige nu er nok til en fjerdeplads i Eastern Conference. Erik Spoelstra har anført et hold med et par nye spillere blandet med en kerne af dygtige spillere fra de sidste sæsoner til midlertidig succes i NBA. Miamis stærke start kommer til udtryk ved deres hjemmebanestatistik, hvor de indtil videre er ubesejrede. Her har de blandt andet slået Atlanta Hawks og Houston Rockets.

Miami stræber efter en stabil sæson og drømmer tilbage til tiden med LeBron, Wade og Bosh. De sidste par år har de både været ude af og inde i playoffs, men denne sæson tyder det på, at de er inde igen.

Erik Spoelstra har været cheftræner i Miami siden 2008 og har i den tid prøvet lidt af hvert. I denne sæson har han sammen med general manager Andy Elisburg samlet et godt hold. Holdet består af erfarne spillere og unge spillere, som indtil videre har været en god blanding.

 

Butler stempler ind

Jimmy Butler har de seneste år været på rejse rundt hos forskellige NBA-hold. Det startede med skiftet fra Chicago Bulls til Minnesota Timberwolves, hvor Butler aldrig rigtig fandt sig selv. Sidste år rykkede han videre til 76’ers, men valgte i sommers at skrive under med Miami Heat i en sign-and-trade-deal. Butler har været beskyldt for at ødelægge locker-rooms i sine tidligere klubber, men indtil videre ser det ud til, at han er faldet godt til i Miami.

Butler har spillet 13 ud af 17 kampe, hvor han i gennemsnit har lavet 18,9 point, 5,4 rebounds, 6,7 asssits og imponerende 2,6 steals per kamp. Butler udgør sammen med Goran Dragic to af de mest rutinerede spillere på holdet – en lederrolle, som han har taget godt imod. Butler er den stjernespiller Heat har manglet de sidste par sæsoner, efter LeBron tog tilbage til Cleveland. Han overtager fra Dwyane Wade og skal vise, at han kan lave et playoff-run med Miami. Butler kommer altid ind på banen og leverer en energisk og samtidig solid defensiv perfomance, hvilket har gjort ham til en af de mest spændende spillere i ligaen over de seneste år.

 

Fremtiden på plads

Dwyane Wade og Hasan Whiteside har sammen med Goran Dragic været de helt store navne hos Miami gennem den seneste tid. Wade og Whiteside er ikke længere i klubben, og derfor har man været på jagt efter stjernerne til fremtiden. Allerede kort inde i sæsonen ser det dog ud til, at fremtidens stjerner allerede er fundet i Miamis trup.

Tre spillere har taget faklen og leveret rigtig flotte præstationer denne sæson. Den første er Bam Adebayo, som de seneste år har været at finde i truppen. De seneste sæsoner har han siddet på bænken bag Hasan Whiteside, men denne sæson har han startet samtlige 18 kampe for Miami. Han har været deres bedste rebounder. Han har taget 10,3 rebounds i gennemsnit per kamp. Derudover har han leveret 13 point i gennemsnit.

De næste to åbenlyse stjerner for fremtiden er Tyler Herro og Kendrick Nunn. Begge to rookies, men Tyler Herro blev valgt som nummer 13 ved dette års draft, mens Kendrick Nunn er undrafted og har haft en længere vej til pladsen som starter for Miami.

 

Læs mere om Kendrick Nunn her: 

Den uventede stjerne i Miami

 

Begge rookies har fået en stærk start på deres NBA-karriere. Kendrick Nunn har leveret uhørte stats fra en undrafted rookie. Han har lavet 16,4 point per kamp. Hans spil passer meget godt til det moderne NBA. Han er en god skytte med 39% bag trepointslinjen. Han er meget tålmodig i angrebet og tager ikke alt for dumme hurtige skud. Han har indtil videre været en kæmpe del af den succes, som Miami har haft i starten af sæsonen.

Tyler Herro har også haft en flot start og har været valget værd for Miami i forhold til nogle af de folk, der blev taget før ham. Herro har 15,1 point og skyder 40% bag trepointslinjen. Han spiller med en utrolig stor entusiasme og dedikation til basketball. Lige nu har han en rolle i Miami, der passer ham godt. Den minder en smule om rollen han havde hos Kentucky-universitetet sidste år. Han er et offensivt våben, som Miami allerede har lært at bruge. Han mangler lidt fysik i både forsvaret, og når han tager bolden til ringen, men indtil videre har det ikke været en lige så stor hindring for hans karriere, som folk havde frygtet.

 

Hvad er planen?

Planen i år for Miami ligner en kamp for at nå playoffs. De har talenterne til det, men kommer nok ikke meget længere end første runde. Playoff erfaring er dog guld værd for en ung trup som Miami. Deres hjemmebane har været virkelig stærk i år, hvilket altid er godt at se fra et ungt hold. Præsidenten for Miami, Pat Riley, har altid været en mand med store planer, og planerne bliver ført ud i virkeligheden. En opbygget trup omkring Jimmy Butler, hvor de i år kan få spillet de unge spillere godt sammen og forhåbentlig får noget playoff erfaring. Formår de at få en af de store free agents næste sommer, kan vi se Miami være med i kampen om en billet til Finals igen.

Skrevet af

Jeg overtog posten som NBA-Redaktør på siden i september 2021 med min dygtige medredaktør Mikkel Tofte Langerhuus. Jeg har været ved Fullcourt siden august 2019. Jeg har i mange år haft stor interesse for NBA, men jeg dækker også college-basketball.

Andre artikler med dette emne

Analyser

Efter en hel sommer med trade-spekulationer kan Miami Heat nu skyde en hvid pil efter Damian Lillard, som er taget til Milwaukee. Denne traumatiske...

NBA

Efter Jrue Holiday blev tradet væk fra Milwaukee Bucks til Portland Trail Blazers, er All Star-guarden nu en eftertragtet spiller, som flere hold angiveligt...

NBA

Ifølge ESPN er Toronto Raptors lige nu det hold med de bedste muligheder for at trade for Damian Lilliard, som Miami Heat, Milwaukee Bucks,...

NBA

Denver Nuggets overvinder MIami Heat i kamp fem og vinder dermed deres første NBA-mesterskab nogensinde, anført af deres superstjerne Nikola Jokic

NBA

Denver Nuggets vandt komfortabelt kamp fire mod Miami Heat, og de er derfor nu blot en enkelt sejr fra at tage det første NBA-mesterskab...

NBA

Både Jamal Murray og Nikola Jokic var flyvende, da Denver Nuggets drev Miami Heat ud af deres egen hjemmebane i kamp tre af NBA...

NBA

Efter en kamp, der gik ned til sidste boldbesiddelse, tager Miami Heat kamp to på udebane imod Denver Nuggets og udligner derfor serien 1-1.

NBA

Denver Nuggets ser ud til at have slukket ilden hos Miami Heat. Hvis Miami skal komme tilbage, vil det kræve at de hiver adskillige...