Det er svært at forestille sig nu, men for blot to år siden spillede Hassan Whiteside basketball i Libanon. I nat skaffede han sin anden triple-double i sin NBA-karriere, men lige lidt hjalp det for Andrew Wiggins havde bestemt sig at steppe op.
Whiteside kom til Miami Heat sidste sæson efter at have været noget tid hos deres D-League hold, siden da har han været en af de største ‘rising stars’ i ligaen, hvor han har cementeret sin plads blandt Florida-mandskabets fem startere.
Miami Heat havde besøg af sidste sæsons dårligste hold, da Minnesota Timberwolves indtog gulvet i American Airlines Arena.
Hassan Whiteside kæmpede bagenden ud af bukserne ved at score 22 point, gribe 14 rebounds og blocke vanvittige ti skud, men de to unge supertalenter Andrew Wiggins og Karl-Anthony Towns var desværre til stede for at ødelægge Whitesides triple-double fest.
Nu taler jeg lige hypotetisk, men hvis man lige overvejer, hvis Whiteside havde fået dette gennembrud et par sæsoner før med LeBron James på mandskabet… Wow.
Timberwolves trak sig som sagt sejrsrigt ud af kampen med en stilling på 103-91.
Foto: Youtube screenshot









































































