Anthony Davis er ligaens ubestridt største stjerne under 22 år, derfor får han nu lov til at blive centrum i én af de legendariske kampe første juledag.
New Orleans Pelicans er lige nu “flyvende”, hvert fald hvis man tager deres sæson i betragtning, hvor de, med en sejr, kan tangere deres længste win-streak denne sæson med tre sejre i træk.
De skal dog lige besejre Miami Heat, der har været en fornøjelse at følge denne sæson.
I Miami virker det til at næsten alle de store forhåbninger, fansene havde før sæsonen, er blevet opfyldt.
Hassan Whiteside siger nej til alt, der nærmer sig kurven ved at føre ligaen i blocks med fire afvisninger per kamp.
Dwayne Wade har ikke været den skygge af sig selv, han var sidste sæson, og man begynder reelt at se tegn på en genopstandelse af ‘Flash’, hvilket også kan ses på den netop offentliggjorte All Star-afstemning, hvor han fører alle guards i Eastern Conference.
Men ligemeget hvor gode, vi får Miami Heat til at se ud, så er Anthony Davis altså af en anden verden. Han har, som den eneste i New Orleans, skulle man tro, ikke været plaget af skader denne sæson, hvilket har fået ham til at sætte denne statline: 23,4 point, 10,8 rebounds og 1,4 assists i knapt 36 minutters aktion per kamp.
Det er altså tal, der kun kan sammenlignes med de største big men i ligaens historie, da de var 22 år gamle.
Der er ingen tvivl om, at pelikanerne fra jazz-byen New Orleans går en stor fremtid i møde, hvis de kan få samlet noget kvalitet omkring deres bundsolide stamme i form af Anthony Davis.
Om de kan slå Miami Heat i aften, bliver det store spørgsmål, og det kan jeg desværre ikke give svar på, men jeg kan give en stærk opfordring på at følge med, når kampen tippes igang kl. 18:00 dansk tid.
Foto: Keith Allison, Flickr









































































