fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Miami Heat

NBA: LeBron James er MVP

LeBron James er blevet kåret som NBA’s mest værdifulde spiller, MVP, for sæsonen 2012-2013. Dermed har den 28-årige Miami Heat spiller fået endnu en god grund til at beholde øgenavnet ”King James”, da det er det fjerde trofæ af slagsen, som James kan stille på hylden.

Det kan han delvist gøre, fordi udnævnelse har gjort James til medlem af et meget eksklusivt selskab, der kun tæller Michael Jordan, Bill Russell, Kareem Abdul-Jabbar og Wilt Chamberlain. En lille gruppe af historiske spillere, som alle har vundet mindst fire MVP-trofæer.

James, der endnu en gang dominerede NBA sæsonen, var dog tæt ved at gøre noget som ingen anden MVP har gjort før ham: han blev næsten enstemmigt valgt som MVP for den regulære sæson. Den imponerende præstation blev dog forpurret, da en enkelt sportsjournalist, ud af de 121 berettigede, stemte på Carmelo Anthony som MVP. Shaquille O’Neal er den eneste anden spiller, der også har fået alle førsteplads-stemmerne på nær én.

Ikke overraskende sluttede Kevin Durant fra Thunder som nummer to med 93 andenplads-stemmer, og Carmelo Anthony, der fik en enkelt førsteplads-stemme, endte som nummer tre i MVP afstemningen. Chris Paul, Kobe Bryant, Tony Parker og Tim Duncan blev henholdsvis nummer fire, fem, seks og syv i afstemningen.

Endnu en stærk sæson
Som endnu en selvfølge, så løftede James igen overliggeren for hvad en MVP skal kunne, da han som den første spiller i historien præsterede at kombinere en scoringsprocent på 56,4 % med over 100 scorede 3’ere i løbet af sæsonen. Og denne præstation fortæller meget godt, hvilken altmuligmand LeBron James er på en basketballbane.

De mange forskellige statistiske gennemsnit ligner dog endnu en gang sig selv, og over hele linjen ligger James igen i toppen af ligaen: 26,8 point, 8 rebounds og 7,3 assists pr. kamp.

LeBron James’ udvikling
Over de seneste tre sæsoner har James, om nogen, defineret hvad evolutionsteorien er for en størrelse.

I Cleveland fungerede James primært som playmaker og small forward, hvilket betød, at han tog flere 3’ere pr. kamp end han gør nu. Dertil leverede han hele 8,6 assists pr. kamp i sin sidste sæson for Cleveland.

Den spillestil gav dog James en del problemer i sin første sæson for Miami Heat, hvilket som bekendt udmundede sig i finalenederlaget til Dallas Mavericks i 2011. Ikke overraskende leverede James også sin dårligst præstation rent statistisk siden 2007 i 2010-2011 sæsonen.

Men så skete det her:

LeBron James fik tilføjet en håndfuld postmoves, han boostede sin scoringsprocent til 53 % og han udviklede sig til en menneskelig schweizerkniv. Alle delene blev vigtige bestanddele af slutspillet i forrige sæson, hvor Miami Heat vandt mesterskabet – James’ første.

I sommeren 2012 blev et habilt skud fra 3’eren også installeret, og han øgede sin scoringsprocent fra bag 3’eren til 40 %. Som den eneste spiller i ligaen spillede James også alle fem positioner gennem nogle kampe, ligesom han også mandsopdækkede modstanderholdets bedste spiller, ofte uanset position.

Jagten på endnu et mesterskab

”Mit ultimative mål er at vinde NBA mesterskaber,” åbnede James med i sin takketale og fortsatte, ”det var derfor, at jeg blev bragt hertil, og det var derfor, at jeg skrev kontrakt her i 2010; det var ikke for at vinde MVP trofæer; det var for at vinde et mesterskab og for at vinde adskillige mesterskaber, og dét er stadigvæk min første prioritet.”

Og allerede i aften kan James og Co. tage et vigtigt skidt på vejen for at opfylde det ønske. Miami Heat spiller nemlig deres første kamp mod Chicago Bulls, der netop har overstået første runde-serien mod Brooklyn Nets efter syv kampe.

Nye mål og nye kompetencer
Om LeBron James ville vinde endnu et MVP-trofæ i løbet af 2013 var ikke et interessant spørgsmål særligt længe af sæsonen; derimod dukker to helt centrale, og mere usikre, spørgsmål nu op: Kan James og Miami vinde endnu et mesterskab? Og har James chancen for at slå rekorden for flest MVP-trofæer i NBA’s historie? Mange svarer efterhånden “Ja!” til begge.

Der bliver dog igen spørgsmål om, hvorvidt den nyudnævnte MVP har tænkt sig at hvile på laurbærrene, når han tager hul på en velfortjent sommerferie. James har allerede udtalt, at straffekastene er næste udfordring, og at scoringsprocent på 75 % fra linjen gerne skulle hæves til over 80 %.

Lykønskninger
Imidlertid behøver han ikke at besvare yderligere spørgsmål eller forøge sin scoringsprocent lige foreløbigt for at opnå anerkendelse; både tidligere og nuværende stjerne har nemlig allerede giver deres lykønskninger til King James, der nu er blevet kronet for fjerde gang.

Skrevet af

Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.

Andre artikler med dette emne

Chicago Bulls

30-årige Otto Porter Jr. har meddelt, at han har valgt at indstille sin karriere efter 11 sæsoner i NBA.

NBA

Morten Stig Jensen er klar med sin første klumme på Fullcourt.dk, og den danske basketekspert mener, vi skal blive bedre til at snakke om...

Brooklyn Nets

Ben Simmons kommer ikke i kamp igen for Brooklyn Nets i denne sæson på grund af rygproblemer, skriver den amerikanske journalist Ian Begley.

Analyser

En af Danmarks mest kompetente NBA-eksperter, Morten Stig Jensen, bliver ny klummeskribent på Fullcourt.dk.

Los Angeles Lakers

Victor Wembanyama leverede i nattens opgør mod Los Angeles Lakers endnu en historisk præstation. På trods af nederlaget i Crypto.com Arena, viste den franske...

Golden State Warriors

Trods kontraktudløb med Golden State Warriors til sommer, regner Steve Kerr med at blive enig med klubben om en ny aftale og fortsætte i...

Internationalt

Det tidligere Miami Heat-forsvarses Hassan Whiteside har besluttet at indstille karrieren i en alder af 34 år.

NBA

Det franske fænomen Victor Wembanyama havde mandag aften en historisk kamp i sejren over Toronto Raptors. Han sluttede kampen af med en triple-double, der...