Greg Oden, det tidligere topvalg i 2007 draften, har undergået en serie af knæoperationer siden sin indgang til ligaen, hvilket har resulteret i flere missede sæsoner og et alkoholsmisbrug han nu er kommet ud af. Oden har spillet 82 kampe i sin karriere, og ikke har været på banen siden 2009.
Dog kan fremtiden se lysere ud. Oden har modtaget interesse fra blandt andre Miami Heat, Cleveland Cavaliers og New Orleans Pelicans, hvor sidstnævnte angiveligt skulle stå klar med et kontrakttilbud.
Oden blev før sin indtrædelse til NBA sammenlignet med Hall Of Famer David Robinson og var anset som en center der kunne tage ligaen med storm. Hans potentiale var så stort, at Portland Trail Blazers endda valgte ham foran nuværende All-Star og MVP-kandidat Kevin Durant.
I de 21 kampe Oden spillede i 2009/2010 sæsonen, nåede han at imponere med 11.1 points, 8.5 rebounds og 2.3 blocks på bare 23.9 minutter per kamp.
(Foto: Flickr – tastyvu)
Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.









































































