Leandro Barbosa har fundet et nyt hjem i form af Boston Celtics. Det sker, efter han har underskrevet en 1-årig kontrakt med mesterskabskandidaterne.
Barbosa havde sin storhedstid med Steve Nash og Amar’e Stoudemire i Phoenix Suns, hvor han bidrog med sin eksplosive hurtighed fra bænken. I takt med at farten er faldet med årene, er pointsnittet også dalende, men Leandro Barbosa ses stadig som en yderst solid bænkspiller.
Efter Phoenix spillede Barbosa for Toronto Raptors, inden han nåede 33 kampe for IndianaPacers sidste sæson. Den 29-årige brasilianer er den seneste i rækken af nye spillere hos Boston Celtics, der må betegnes som værende et af de dybeste hold i ligaen. Sammen med Jason Terry og Courtney Lee skal han forsøge at få Boston-fans til at glemme tabet af Ray Allen.
Samtidig forventes det, at Leandro Barbosa kan spille minutter på point guard-positionen, hvilket giver ro til holdets stjerne, Rajon Rondo.
Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.









































































