Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Golden State Warriors

Lakers sejrer i LeBrons fravær

Los Angeles Lakers sejrer trods deres superstjernes exit i trejde periode. De unge kræfter hos Lakers sikrer den 20 sejr i sæsonen på den helt store scene, mod de forsvarende mestre.

Traditionen tro skal LeBron James juledag op mod Steph Curry og co. fra Golden State Warriors. I år kan James dog iklæde sig en anden trøje end normalt. Denne juledag trækker han nemlig i den gule og lilla uniform fra Los Angeles Lakers, hvor han i sommers skiftede til, fra Cleveland Cavaliers. Netop Cavaliers har James repræsenterede de sidste fire juledage, hvor tre af opgørene har været mod Warriors. Én sejr er det blevet til, da Kyrie Irving i 2016 i de døende minutter scorede over Klay Thompson og sikrede en sejr til de forsvarende mestre, Cavaliers. Efter sidste års nederlag, så går LeBron og de unge drenge fra LA nok efter en sejr på udebane i nat. Lakers må være foruden deres stærke center Javale McGee, som normalt forsvarer kurven. 

 

Lakers bedst fra start

Kampens start er generelt en rodet affære med mange boldtab og underlige afslutninger. Dog får Lakers den bedste start og vinder også første periode 25-32. Warriors savner især sine superstjerner som har enormt svært ved at komme ind i kampen. Både Steph Curry og Kevin Durant ser anonyme ud i første halvleg. De har især svært ved at følge med det unge Lakers mandskabs enorme tempo. Lakers ligger nummer fire i tempo, hvilket var meget sigende i deres energiske og agressive spil. En kombination af godt Lakers forsvar og sløset Warriors angreb resultere i, at Warriors noget overraskende må gå til pause med kun 50 point.

 

De unge drenge holder skansen

Med syv minutter og 51 sekunder tilbage af tredje periode rammer katastrofen. I et spil omkring en løs bold forstrækker LeBron sin venstre lyske. “Jeg mærkede et smæld” lød det fra profilen fra Los Angeles. Hele Lakers verdenen måtte holde vejret og se sin superstjerne humpe ud i omklædningsrummet. Mens spillet fortsætter bliver LeBron tilset i omklædningsrummet og hans status bliver løbenende opdateret, igennem sociale medier. LeBron forbliver i omklædningen og efterlader hans holdkammerater mod de forsvarende mestre.

Warriors kunne lugte blod i stjernes fravær. Ført an af to hurtige trepointscoringer fra Curry, gik Warriors 11-0 på få minutter. Med knap tre minutter tilbage af tredje periode var Warriors kun bagud med to. 78-76 viste tavlen og comebacket så uundgåeligt ud. Oracle Arena kogte og hjemmeholdet så tændte ud. Men Lakers formåede at opbygge forspringet igen, ført an af veteranen Rajon Rondo med 15 point og 10 assists og den yderst velspillende Ivica Zubac. Zubac fik en sjælden plads i startopstilingen og udnyttede chancen til fulde. Han endte med 18 point og 11 rebounds og spillede en fremragende kamp.

Helt spændende bliver det ikke igen og Lakers kører en sikker sejr hjem på udebane. Lakers vinder kampen 101-127 og forbliver på fjerdepladsen i Western Conference. Warriors forbliver ligeledes på andenpladsen i West. 

Skrevet af

Bosat i Århus og redaktør på NBA. Har en stor kærlighed til Los Angeles Lakers.

Andre artikler med dette emne

Golden State Warriors

Han åbnede selv op for, at kapitlet i San Francisco kunne have nået sin ende, men sådan gik det ikke.

Miami Heat

Efter bare en enkelt kamp i den indeværende sæson har Miami nu fristillet sin skandaleramte spiller.

Golden State Warriors

Det lignede for en stund, at den aldrende NBA-stjerne var på vej væk fra den klub, han har tørnet ud for i hele sin...

NBA

Årets trade deadline har været særdeles stille. Flere hold i ligaen har afventet Giannis Antetokounmpo-situationen i Milwaukee, og flere stjernespillere er blevet ramt af...

NBA

I søndagens kamp mellem Golden State Warriors og Miami Heat, pådrog Jimmy Butler sig den værste skade af dem alle, en overrevet akillesene. Dermed...

NBA

Efter de første 27 kampe i sæsonen lignede det at Los Angeles Clippers ville ende ud i bunden af Western Conference. Med 6 sejre...

NBA

Torsdag nat scorede Anthony Edwards point nummer 10,000 i hans karriere, dermed tilslutter han sig en særdeles imponerende klub, kun overgået af LeBron James...

NBA

Kampen mellem Chicago Bulls og Miami Heat tidlig fredag morgen dansk tid, er blevet udskudt grundet kondensvand på banen. Efter at både spillere, trænere...