fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

NBA

Kristaps Porzingis er ude for sæsonen: Hvor stiller det Knicks?

New York Knicks’ center Kristaps Porzingis har revet sit venstre korsbånd over, og dermed er sæsonen slut for den unge lettiske stjerne.

Kristaps Porzingis - Letland

Dårlige nyheder for Knicks-fans. Og for resten af ligaen.

Efter at have dunket hen over Giannis Antetokounmpo i nattens kamp mod Milwaukee Bucks landede Porzingis skævt ned på sit venstre ben. Han greb derefter sit knæ og vred sig i store smerter.

Der har altid været sat spørgsmålstegn ved Porzingis’ holdbarhed på baggrund af hans noget ranglede krop, men i denne sæson har Porzingis startet på banen i 48 af 55 kampe.

Porzingis var godt i gang med en forrygende tredje sæson i New York med gennemsnit på 22,9 point, 6,7 rebounds og ligaens højeste 2,4 blocks. Som belønning for den fine sæson var den 221 cm høje center blevet udtaget til sin første All Star-kamp og inviteret til at forsvare sit Skills Challenge-mesterskab.

Med nederlaget til Bucks er Knicks nu 23-32 og har tabt 11 af deres seneste 15 kampe. De er nu fem kampe fra den ottende og sidste slutspilsplads i Eastern Conference og med Porizingis på skadeslisten, er det højst usandsynligt, at Knicks når slutspillet.

Hvad så nu?

Skaden til Porzingis er yderst problematisk for Knicks-ledelsen, som inden sæsonen overdrog tøjlerne til Porzingis.

Knicks har i årtier været hårdt ramt af dårlige handler og drafts, men det virker til, at holdet har fundet en stjerne i Porzingis, som i ligaen også er kendt som The Unicorn på baggrund af hans unikke talent.

Faktisk er Porzingis den første spiller, Knicks selv har draftet, som er blevet valgt til en All Star-kamp siden David Lee i 2009-10. Lee blev efterfølgende handlet til Warriors.

Holdets præsident Steve Mills og General Manager Scott Perry må nu lægge en ny plan for Knicks, som for første i holdets historie formentlig indebærer tålmodighed.

Holdet har en slem historik med store navne – fra Stephon Marbury til Amar’e Stoudemire til Phil Jackson – som hurtigt skulle genetablere Knicks som en magtfaktor i NBA, men som grundet skader, intriger og konflikter aldrig fik succes.

Sidste år draftede Knicks så den talentfulde, men uerfaren franskmand Frank Ntilikina, som forventes at skulle komplimentere Porzingis’ spil fremadrettet – ikke i øjeblikket. Det er derfor usandsynligt, at holdet igen vil forsøge sig med en stor handel inden trade deadline.

Knicks må altså væbne sig med tålmodighed og vente på, at både Porzingis og den spillemæssige succes vender tilbage til New York.

Skrevet af

Andre artikler med dette emne

NBA

Den tidligere Defensive Player Of The Year Dikembe Mutombo er gået bort i en alder af 58 år.

NBA

Den tidligere MVP Derrick Rose indstiller karrieren efter 15 sæsoner i NBA.

Boston Celtics

Franske Evan Fournier vender retur til Europa efter mere end et årti i USA, hvor han spillede for fem forskellige klubber.

EuroLeague

Ligesom Iffe Lundberg blev den franske landsholdsspiller Frank Ntilikina torsdag offentliggjort som ny spiller hos KK Partizan Mozzart Bet Belgrade.

NBA

Efter to serier skulle ud i syv kampe og spillets store stjerner er tørnet sammen, har vi nu fundet de sidste fire hold, der...

Boston Celtics

NBA sæsonen er snart ved at være ovre for i år. Dermed er det blevet tid til sæsonens sidste power ranking. Der bliver fokuseret...

NBA

Det franske fænomen Victor Wembanyama satte ny personlig scoringsrekord, da han leverede 40 point i San Antonio Spurs overtidssejr mod New York Knicks, hvor...

NBA

Efter at sæsonens favorit blev skadet, er MVP-ræset nu igen åbent. Med en tredjedel af sæsonen tilbage er der også rigeligt tid til at...