Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Minnesota Timberwolves

Karl-Anthony Towns sætter ny career-high mod New York Knicks

New York Knicks havde i nat taget turen til Minneapolis, Minnesota, hvor de unge ulve stod klar til kamp i Target Center.

Det skulle vise sig at blive en direkte duel mellem de to 21-årige superstjerner Karl-Anthony Towns og letten Kristaps Porzingis.

Førstevalget fra draften i 2015 startede kampen stærkt ud med at sætte sine første otte skud fra gulvet. Det var dog ikke nok til at slå newyorkerne i gulvet, da de holdt fast i en føring stort set hele kampen.

New York Knicks, anført af Kristaps Porzingis, fortsatte med at udbygge føringen helt indtil midt i fjerde quarter, hvor de havde en eftertrykkelig fordel på hele 17 point.

Det sidste søm var dog – i modsætning til manges forventning – ikke slået i kisten på ulveungerne.

Timberwolves indsatte nemlig et mindeværdigt comeback afrundet af Karl-Anthony Towns, der slog is i årene og satte to ud af to frikast med kun 24,2 sekunder tilbage af kampen for at udligne til 104-104 – dette var også hans 46. og 47. point.

Knicks-træneren Jeff Hornacek viste herefter stor tillid til den garvede veteran Carmelo Anthony, da han gav ham muligheden for at vinde kampen.

Den 32-årige forward har aldrig været manden til at bakke ud af sådan en opgave. Dette beviste han også i nat, da han sikrede holdet fra “The Big Apple” sejren i de døende sekunder.

Denne sejr sender Knicks op på ottendepladsen i Eastern Conference, og selvom det måske er en svær pille at sluge for Minnesota-drengene, så kan de altid trøste sig ved, at deres kun 21-årige superstjerne scorede 47 point på 68,2% fra gulvet, mens han også greb 18 rebounds.

Fremtiden er stor i Minneapolis.

Foto: Basket Streaming, Flickr

Skrevet af

Andre artikler med dette emne

Miami Heat

Efter bare en enkelt kamp i den indeværende sæson har Miami nu fristillet sin skandaleramte spiller.

Golden State Warriors

Det lignede for en stund, at den aldrende NBA-stjerne var på vej væk fra den klub, han har tørnet ud for i hele sin...

NBA

Årets trade deadline har været særdeles stille. Flere hold i ligaen har afventet Giannis Antetokounmpo-situationen i Milwaukee, og flere stjernespillere er blevet ramt af...

NBA

I søndagens kamp mellem Golden State Warriors og Miami Heat, pådrog Jimmy Butler sig den værste skade af dem alle, en overrevet akillesene. Dermed...

NBA

Efter de første 27 kampe i sæsonen lignede det at Los Angeles Clippers ville ende ud i bunden af Western Conference. Med 6 sejre...

NBA

Torsdag nat scorede Anthony Edwards point nummer 10,000 i hans karriere, dermed tilslutter han sig en særdeles imponerende klub, kun overgået af LeBron James...

NBA

Kampen mellem Chicago Bulls og Miami Heat tidlig fredag morgen dansk tid, er blevet udskudt grundet kondensvand på banen. Efter at både spillere, trænere...

Atlanta Hawks

Atlanta Hawks sender Trae Young til Washington Wizards i bytte for CJ McCollum og Corey Kispert.