Normalt når en spiller noterer sig en triple-double, så er det som regel altid med kategorierne point, assist og rebounds, men i nat havde John Wall en lidt anderledes triple-double.
Med 19 point, 11 assist og 11 turnovers kunne han kåre sig selv som den spiller i Washingtons historie med flest turnovers i en kamp. Trods de mange turnovers og tekniske fejl, så er han ikke den spiller i denne sæson med flest turnovers i en kamp. For fem dage side havde James Harden tolv i én kamp.
Med de elleve turnovers var han kun tre fra denne negative rekord. I sæsonen 1999/2000 formåede den nuværende Milwaukee Bucks-træner Jason Kidd at smide bolden væk fjorten gange i én kamp.
De 19 point, 11 assist og 11 turnovers er ikke en korrekt triple-double. Normalt betegner man en triple-double med de positive kategorier point, assist, rebounds, blocks og steals, og derfor kan man ikke begrunde Walls specielle “triple-double” som en korrekt triple-double.
Kongen af triple-doubles lige nu må være Russell Westbrook, som i skrivende stund snitter en triple-double per kamp. Westbrook har indtil videre i denne sæson noteret 8 triple-doubles – sidste sæson havde han 18.
Trods Walls lidt ringe stat-line, så vandt Washington Wizards alligevel kampen over Sacramento Kings. Wizards vandt 101-95 efter en enkelt overtidsperiode.
Foto: Flickr – Keith Allison
Jeg er Fullcourts chefredaktør. Jeg har det overordnet ansvar for sidens indhold, og jeg brænder for alt basketball, hvor jeg bidrager til både NBA- og Basketligadelen af siden.









































































