Houston Rockets har måtte undvære sin store center Dwight Howard i de seneste 23 kampe pga. en hævelse i knæet, men nu er den 2,11 meter høje center endelig tilbage på træningsbanen. Hovedpersonen selv er ikke meget for at give et konkret bud på, hvornår han er at finde i kamp for Rockets igen, men udtalelser fra Howard selv indikerer, at det kan blive inden for en overskuelig fremtid.
“Jeg har haft 8 gode uger med genoptræning af kroppen både fysisk og mentalt, og jeg føler mig i god stand, så jeg kan ikke vente til at komme tilbage på gulvet”
Det er en infektion i knæet, der har gjort, at Howard har måtte gennem nogle hårde og anstrengende timer i genoptræningslokalet, hvor især løbebåndet har været en fast bestanddel af hans genoptræning. Det har været et sejt træk, hvor Howard har måtte bide i det sure æble.
“Vi havde nogle hårde træninger på løbebåndet. Hver gang nogen nævnte løbebåndet, tabte jeg modet” siger Dwight Howard med et smil. “Jeg tror ikke, nogen forstår, hvad de fik mig igennem på løbebåndet. Jeg tiggede dem om at lade mig spille, så jeg kunne slippe for løbebåndet. Genoptræning er langt hårdere end almindelig træning.”
Selvom Dwight er tæt på comeback, så ved han godt, at det gælder om at se langsigtet.
“Mit knæ skal ikke bare holde sæsonen ud, men resten af min karriere, så gælder om ikke at forcere noget.”
Det er Dwights længste kamppause i hans karriere, og Rockets har tabt 8 kampe i hans fravær, så Houston-fansene håber nok, at det var nok skade for denne omgang.
Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.









































































