Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Minnesota Timberwolves

Højest scorende center-kamp i 22 år: Karl-Anthony Towns var ustoppelig

Karl-Anthony Towns var ikke til at stoppe, da han i nat leverede hele 60 points og 17 rebounds for Minnesota Timberwolves. Denne præstation gør Karl-Anthony Towns til den højest scorende center i en kamp siden Shaquille O’Neal helt tilbage i år 2000.

Foto: Flickr - All Pro Reels

Det var ikke en nem kamp ligaens mest vindende træner nogensinde, Gregg Popovich havde foran sig, da han i nat gæstede Karl-Anthony Towns og Minnesota Timberwolves hjemme i ‘AT&T Center’. Karl-Anthony Towns var et kæmpe problem for den legendariske Gregg Popovich, der ikke kunne finde en løsning til at stoppe den dominerende center og tabte derfor i en højt scorende kamp med 149-139. KAT leverede 60 points og blev dermed den første center siden år 2000 til at score 60 points i en kamp. Han var også ustoppelig i rebounddelen, hvor han sluttede med 17 rebounds.

Artiklen fortsætter under opslaget

Så dominerende var Karl-Anthony Towns

Karl-Anthony Towns leverede sine 60 points og 17 rebounds på bare 36 minutter. Det gør ham, som tidligere nævnt, den første center til at score 60 points i en kamp siden Shaquille O’Neal tilbage i år 2000. O’Neal leverede dengang i sin ‘prime‘ 61 points på hele 45 minutter, der svarer til kun 3 minutter fra en hel NBA-kamp, hvilket gør Karl-Anthonys præstation endnu større sammenlignet med O’Neals legendariske kamp.

Karl-Anthony Towns kunne stort set ikke misse skud i nat. Han skød 19 for 31 field goals og havde en skydeprocent på 61,3 procent. KAT kunne heller ikke misse fra straffekastlinjen, hvor han havde 16 forsøg og scorede hele 15 af dem.

Towns vandt i år 3-points-konkurrencen i ‘all star weekend’ tilbage i februar, og det kom virkelig til udtryk i denne kamp. Han skød syv for 11 for treeren og havde en tre-points-skydeprocent på 63,6 procent.

Karl-Anthony Towns dominerede ikke kun på de traditionelle stats. Towns var virkelig en torn i øjet for San Antonio Spurs på begge sider af bolden og havde team-high 11 ‘contested‘ skud, der ofte gjorde det svært for San Antonio at få afsendt et frit skud afsted. På den offensive side dominerede den 2,11 m høje center også i screenspillet, hvor han havde hele otte screen assists, der hentede 19 points for Timberwolves.

Top fem bedste quarter nogensinde

Karl-Anthony leverede et historisk tredje quarter med hele 32 points, der sætter ham i top fem i ligaens historie for flest points i et quarter. Dette gør ham nu til den center med flest points i ligaens historie i et quarter. Her står han nu ved siden af store spillere gennem tiden, som Klay Thompson (37), Kevin Love (34), Carmelo Anthony (33) og George Gervin (33).

Towns skød ni for 13 field goals med en 69,2 skydeprocent. KAT kom på straffekastlinjen ni gange og missede ikke en eneste af de 9 forsøg. Han var heller ikke til at stoppe fra treeren, da han scorede fem ud af seks treer med en skydeprocent på hele 83,3 procent.

 

Skrevet af

NBA-redaktør her på Fullcourt.dk, med interessen for den bredde vifte af kampe samt blikket for adskillige statistikker. NBA er en hobby og essentiel del af min hverdag hvor ingen trend, god performance, eller overraskende resultater bliver overset.

Andre artikler med dette emne

Miami Heat

Efter bare en enkelt kamp i den indeværende sæson har Miami nu fristillet sin skandaleramte spiller.

Golden State Warriors

Det lignede for en stund, at den aldrende NBA-stjerne var på vej væk fra den klub, han har tørnet ud for i hele sin...

NBA

Årets trade deadline har været særdeles stille. Flere hold i ligaen har afventet Giannis Antetokounmpo-situationen i Milwaukee, og flere stjernespillere er blevet ramt af...

NBA

I søndagens kamp mellem Golden State Warriors og Miami Heat, pådrog Jimmy Butler sig den værste skade af dem alle, en overrevet akillesene. Dermed...

NBA

Efter de første 27 kampe i sæsonen lignede det at Los Angeles Clippers ville ende ud i bunden af Western Conference. Med 6 sejre...

NBA

Torsdag nat scorede Anthony Edwards point nummer 10,000 i hans karriere, dermed tilslutter han sig en særdeles imponerende klub, kun overgået af LeBron James...

NBA

Kampen mellem Chicago Bulls og Miami Heat tidlig fredag morgen dansk tid, er blevet udskudt grundet kondensvand på banen. Efter at både spillere, trænere...

Atlanta Hawks

Atlanta Hawks sender Trae Young til Washington Wizards i bytte for CJ McCollum og Corey Kispert.