Miami Heat har været på rov og har hentet Dion Waiters til klubben. Han kommer til Miami fra mesterskabs-aspiranterne Oklahoma Thunder, hvor han ellers fik fint med spilletid. Han snittede således næsten 28 minutter, 9.8 point, 2.6 rebounds, 2 assist og 1 steal i sidste sæson, hvor Thunder røg ud af Western Conference Finals efter 7 kampe mod Warriors.
Miami Heats sportschef, Pat Riley, er meget positiv omkring ankomsten af Dion. “Han vil gerne spille for Miami. Han har valgt vores setup fremfor mere økonomisk, lukrative muligheder for at få muligheden for at blive en del af vores mesterskabsorganisation” siger han til klubbens hjemmeside og fortsætter: “Han er ung, atletisk og eksplosiv. Han passer lige ind på vores hold. Jeg er godt tilfreds med den bredde, vi er ved at skabe på vores hold.”
Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.









































































