Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Houston Rockets

Harden om Houston – harmonien er genetableret

James Harden - Houston Rockets - Flickr - Alexandra Walt
James Harden - Houston Rockets - Flickr - Alexandra Walt

Efter en hæsblæsende 2015-16 sæson ser Houston Rockets nu frem til en ny sæson, hvor harmonien ifølge holdet selv er genetableret.

Trods en 0.500 sæson, der sluttede i første runde af slutspillet, hvor Rockets blev besejret af de forsvarende mestre fra Golden State Warriors, var der ikke meget at juble over i Houston. Inden sæsonen havde byen og fansene store forventninger til holdet, der dog skuffede fælt med svingende præstationer og horribelt forsvarsspil. Allerede 11 kampe inde i sæsonen måtte den første syndebuk udpeges, og det blev træneren Kevin McHale. Men spillet blev ikke bedre og kemien på holdet virkede ustabil og forhindrede holdet i at yde sit maksimale.

De interne uroligheder var især centreret omkring forholdet mellem stjernespilleren James Harden og super-centeren Dwight Howard, der ikke følte han kom til sin ret angrebsmæssigt i Houstons spilsystem. Ifølge flere kilder forsøgte Houston Rockets allerede inden trading deadline i februar at sende Howard videre i håbet om at genetablere harmonien på holdet – men uden held. Derimod måtte Harden og co. kæmpe videre og sammen formåede de med nød og næppe at sikre sig en slutspilsplads på bekostning af Utah Jazz.

Så skulle man ellers tro, at Houston Rockets, der året for inden havde spillet sig i Western Conference Finals qua en velspillende superstjerne i Harden, måske kunne udfordre de forsvarende mestre og skabe en tæt første runde af 2015-16 slutspillet. Men håbet forsvandt hurtigt, da det vidste sig, at Houston ikke var indstillede på at spille med om sejren, men nærmest virkede tilfredse med at deltage i slutspillet. Efter en pinlig indsats i slutspillet kunne Houston Rockets se tilbage på en skuffende sæson, hvor de ikke lykkedes med at udleve holdets potentiale.

Nu står både James Harden og Trevor Ariza nu frem og sætter ord på den sidste sæsons skuffelser. Harden sætter ord på den manglende kemi på holdet, som den væsentligste forklaring på fiaskoen: “Last year was frustrating, numbers individually was pretty solid, but just the love and excitement wasn’t there”. Ariza deler denne opfattelse: “It was just a weird, weird, weird year.” Men Ariza ser nu frem mod næste sæson, hvor han mener, at harmonien igen har indfundet sig i Houston: “Everybody is excited to show what they’ve worked on and excited just to be around each other.” Houston Rockets har i sommerpausen formået at skippe Dwight Howard afsted til Atlanta Hawks ligesom de har hentet en ny angribsivrig træner i Mike D’Antoni. Med disse ændringer i mandskabet ser Houston igen ud til at være på rette spor. Nu må tiden vise om den nye harmoni på holdet kan bringe holdet tilbage til toppen af Western Conference

Foto: James Harden – Houston Rockets – Flickr – Alexandra Walt

 

 

Skrevet af

Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.

Andre artikler med dette emne

Miami Heat

Efter bare en enkelt kamp i den indeværende sæson har Miami nu fristillet sin skandaleramte spiller.

Golden State Warriors

Det lignede for en stund, at den aldrende NBA-stjerne var på vej væk fra den klub, han har tørnet ud for i hele sin...

NBA

Årets trade deadline har været særdeles stille. Flere hold i ligaen har afventet Giannis Antetokounmpo-situationen i Milwaukee, og flere stjernespillere er blevet ramt af...

NBA

I søndagens kamp mellem Golden State Warriors og Miami Heat, pådrog Jimmy Butler sig den værste skade af dem alle, en overrevet akillesene. Dermed...

NBA

Efter de første 27 kampe i sæsonen lignede det at Los Angeles Clippers ville ende ud i bunden af Western Conference. Med 6 sejre...

NBA

Torsdag nat scorede Anthony Edwards point nummer 10,000 i hans karriere, dermed tilslutter han sig en særdeles imponerende klub, kun overgået af LeBron James...

NBA

Kampen mellem Chicago Bulls og Miami Heat tidlig fredag morgen dansk tid, er blevet udskudt grundet kondensvand på banen. Efter at både spillere, trænere...

Atlanta Hawks

Atlanta Hawks sender Trae Young til Washington Wizards i bytte for CJ McCollum og Corey Kispert.