1.
Aske: Will Barton (Denver Nuggets)
Barton har været et af de store højdepunkter på et ellers trist Denver-mandskab. Han fik sin gennembrudssæson, hvor han snittede 14,4 PPG, 5,8 RPG, 2,5 APG samt 0,9 SPG. Barton har forbedret sig i begge ender af banen, og han kunne også være i spil til MIP. En dygtig scorer, der desuden ikke holder sig tilbage fra et flot highlight eller to!
Jonas: Will Barton (Denver Nuggets)
Will Barton har haft en imponerende sæson for et Nuggets hold, der ikke ligefrem har imponeret. Barton har forbedret sig helt vildt i denne sæson, hvor han virkelig har været et kæmpe lyspunkt, og det er tydeligt at se at Barton er en af de spillere Nuggets skal holde på, da han kan blive en vigtig brik for fremtiden. Barton har et snit på 14,4 PPG, 5,8 RPG og 2,5 APG, hvilket er ganske imponerende for en spiller der ikke starter inde.
Kristian: Jamal Crawford (Los Angeles Clippers)
Trods store dele af sæsonen uden deres største stjerne Blake Griffin, har L.A. Clippers alligevel formået at imponere med flot spil. Crawford er én af grundene hertil. Han snitter 14.2 points fra bænken, han styrer spillet, når starterne skal hvile, og så har han bevist at han kan afgøre kampene, når det spidser til. Han kan blive guld værd i slutspillet.
Magnus: Jamal Crawford (Los Angeles Clippers)
Jamal Crawford er en fantastisk spiller, han er en eminent highlight-player. Han er virkelig publikumsvenlig med sine flotte driblinger og smukke skud. Han har i år vundet sin tredje titel som Sixth Man of the Year, en titel som han har vundet i 2010 og 2014. I år har han blot startet 5 kampe, ud af de 79 kampe han har spillet for Los Angeles Clippers.
Jeg er sidens Basketligaredaktør og har været en del af Fullcourt-holdet siden 2014. Jeg kommer fra den basketglade by Svendborg, men har siden 2013 boet i København, hvorfor du ofte kan finde mig i hallen til basketkampe i Storkøbenhavn.









































































