3.
Aske: Giannis Antetokounmpo (Milwaukee Bucks)
Giannis aka The Greek Freak er en fremtidig stjerne i NBA – hvis han ikke allerede er det. Giannis er altmuligmanden i Milwaukee, hvor han stort set kan spille samtlige positioner. Han har særligt vist fremgang, efter han blev rykket til at spille point guard. 21-årige Giannis har i sæsonen snittet 16,9 PPG, 7,7 RPG, 4,3 APG, 1,2 SPG og 1,4 BPG. En væsentlig forbedring i samtlige kategorier fra sidste sæson.
Jonas: Kawhi Leonard (San Antonio Spurs)
Kawhi Leonard har i denne sæson udviklet sig til en sand superstjerne, da han har forbedret sidste sæsons i forvejen imponerende præstationer. Kawhi er en vanvittig god spiller som han absolut alt på en basketball bane. Han er den bedste forsvarsspiller i NBA, men samtidig er han også meget god offensivt, hvor han scorer 21,2 PPG. Der bør ikke herske nogen tvivl om at han nu er Spurs’ bedste spiller, og deres fans kan nu være sikre på at holdet er i sikre hænder, når Tim Duncan, Manu Ginobili og Tony Parker stopper på holdet om nogle år.
Kristian: Kawhi Leonard (San Antonio Spurs)
Superstjernen Leonard har i denne sæson lagt mere til sit suveræne spil – en præstation, der fortjener hæder. Ikke nok med at han har forbedret sit suveræne forsvar, så er Leonard nu også blevet en modbydelig angrebsmaskine. Han snitter 21.2 points og skyder nu 44.3% bag trepointslinjen. Desuden har Leonard i denne sæson påtaget sig en større rolle i San Antonio Spurs – han er superstjernen, der fortsætte franchisets imponerende stabilitet i toppen af NBA.
Jeg er sidens Basketligaredaktør og har været en del af Fullcourt-holdet siden 2014. Jeg kommer fra den basketglade by Svendborg, men har siden 2013 boet i København, hvorfor du ofte kan finde mig i hallen til basketkampe i Storkøbenhavn.









































































