Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

NBA

Fullcourts forudsigelser – MVP

Most Valuable Player. Den største individuelle pris der på et splitsekund kan ændre en spillers karriere fra at være All-Star kaliber til at være klar til Hall of Fame i Springfield.

Stephen Curry har holdt takketale to år i træk nu, men kan han holde niveauet ved lige, nu når han skal dele spotlightet med Kevin Durant? Kan LeBron James tage sin femte i karrieren og tangere ‘skyggen i Chicago’, Michael Jordan?

Fullcourts eksperter har hver især givet deres bud på, hvem næste NBA-sæsons Most Valuable Player bliver.

Aske Strandbygaard: Russell Westbrook – Oklahoma City Thunder
Han er en af verdens absolut bedste spillere, og i denne sæson har han meget mere ansvar. Durant er fortid, Westbrook er nutid og fremtid i Oklahoma, og han vil vise verden, at OKC stadig har et slagkraftigt mandskab. Det bliver et andet OKC-hold i år, men anført af Westbrook er jeg sikker på, at nok skal komme i top-6 i West – og det bliver med nogle absurde stats til Westbrook. Triple-double for sæsonen? Det bliver svært, men det er ikke umuligt for OKC’s one man army.

Peter Hvelplund: Stephen Curry – Golden State Warriors
Hvis I ikke allerede vidste det, så er Steph Curry af en anden verden. Han har vundet MVP-trofæet to år i træk, og jeg tror sagtens, han kan modtage hæderen for tredje gang. Jaja, han skal til at dele bolden med Kevin Durant, men det gør ham ikke til en dårligere basketballspiller. Nej, det kan også godt være, han ikke kommer til at ramme 400+ treere, men han kommer til at lave mange.

Jeg vil ikke blive overrasket, hvis den firefoldige All-Star førte NBA i point igen næste år, men nu kan han måske også komme til at gøre det i assists? Jeg køber hypen og springer på igen. Stephen Curry er NBA’s bedste skytte nogensinde, og han cementere i næste sæson sin plads i Hall of Fame ved at vinde sin tredje MVP-titel.

Han fik da også lige vist, at vi ikke skal glemme ham, da han satte 35 point i Warriors’ sidste preseason-kamp mod Portland forleden. MVP, MVP, MVP!

Jonas Corap: LeBron James – Cleveland Cavaliers
Jeg tror LeBron James kommer til at vinde MVP i den kommende sæson, da Cavaliers er alt afhængige af hans præstationer. I min optik er han stadig verden bedste basketball spiller og det ville overraske mig hvis han som minimum ikke er med i overvejelserne til trofæet.

Grunden til jeg ikke har valgt Russell Westbrook som MVP er at han spiller på et hold som formentlig ikke ender i toppen af sin conference, og MVP plejer altid at komme fra et hold fra toppen. Stephen Curry kommer i min optik heller ikke til at vinde, da han nu skal dele bolden ekstra meget med Kevin Durant og det kommer til at gå ud over hans personlige statistiker.

Boblere
Kawhi Leonard – San Antonio Spurs
Selvom man gerne vil se Russell Westbrook gå totalt ‘Rambo’ på NBA, så sker det nok ikke, Oklahoma City Thunder kommer til at være gode nok til at husere næste års MVP. Det er tradition, at MVP’en skal være blandt de tre bedste hold fra sin respektive konference, og der kan Thunder nok ikke blande sig.

Derfor er en bobler den tofoldige Defensive Player of the Year som næste års MVP. San Antonio Spurs kommer nok til at kæmpe om andenpladsen i Western Conference sammen med Los Angeles Clippers, og hvis han bare kan komme tæt på niveauet fra sidste år, så kan han få MVP’en.

Kevin Durant – Golden State Warriors
Kevin Durant er den seneste spiller – der ikke hedder Stephen Curry – til at vinde en MVP. De spiller nu på samme hold, hvilket kan give bøvl med stemmerne, men hvis KD35 leverer på det niveau, vi ved han kan, så er en endnu en MVP-titel slet ikke umuligt.

Altså, hvis han får samme antal frie skud, som Harrison Barnes modtog hos Warriors, så kan vi godt forvente en spiller der kommer til at snitte 30+ point pr. kamp – det er i den grad en MVP værdigt.

Damian Lillard – Portland Trail Blazers
Damian Lillard har været førsteoption hos Portland Trail Blazers, siden LaMarcus Aldridge tog den lige vej hjem til Texas sidste år. Den stadig unge guard har, sammen med sin partner in crime C.J. McCollum, formået at gøre Portland til ét af de mest frygtede NBA-hold i Western Conference. Hvis Damian Lillard kan hæve niveauet endnu et hak denne sæson, har han god mulighed for at hive MVP-trofæet med hjem, da spillere som Kevin Durant, Steph Curry og LeBron James godt kan komme til at slappe lidt mere af i regular season, da deres respektive hold ikke behøver 30 point pr. kamp fra deres stjerner.

Kyrie Irving – Cleveland Cavaliers
Uncle Drew var skadet de første to måneder af sidste sæson, hvorfor han tog meget lang tid om at komme op i gear, da han først kom på banen. Han endte egentlig først med at ramme topniveau i finalerne – ret god timing. Den 24-årige point guard har nu en hel preseason under bæltet, hvilket gør, at han godt kan komme til at spille førsteviolin for Cavaliers’ offensiv i den nye sæson.

LeBron James har endda selv sagt, at han ikke ville blive overrasket, hvis hans unge point guard kommer til at levere på MVP-niveau næste sæson.

 

Skrevet af

Andre artikler med dette emne

Miami Heat

Efter bare en enkelt kamp i den indeværende sæson har Miami nu fristillet sin skandaleramte spiller.

Golden State Warriors

Det lignede for en stund, at den aldrende NBA-stjerne var på vej væk fra den klub, han har tørnet ud for i hele sin...

NBA

Årets trade deadline har været særdeles stille. Flere hold i ligaen har afventet Giannis Antetokounmpo-situationen i Milwaukee, og flere stjernespillere er blevet ramt af...

NBA

I søndagens kamp mellem Golden State Warriors og Miami Heat, pådrog Jimmy Butler sig den værste skade af dem alle, en overrevet akillesene. Dermed...

NBA

Efter de første 27 kampe i sæsonen lignede det at Los Angeles Clippers ville ende ud i bunden af Western Conference. Med 6 sejre...

NBA

Torsdag nat scorede Anthony Edwards point nummer 10,000 i hans karriere, dermed tilslutter han sig en særdeles imponerende klub, kun overgået af LeBron James...

NBA

Kampen mellem Chicago Bulls og Miami Heat tidlig fredag morgen dansk tid, er blevet udskudt grundet kondensvand på banen. Efter at både spillere, trænere...

Atlanta Hawks

Atlanta Hawks sender Trae Young til Washington Wizards i bytte for CJ McCollum og Corey Kispert.