I går nat dansk tid blev Free Agency, i verdens bedste basketball-liga skudt i gang. Én første dag, som bestemt ikke gik stille for sig. Spillere blev sendt til nye klubber, mens andre underskrev nye kontrakter. Her vil vi forsøge, at give jer et overblik over nogle af de mest interessante handler, samt de mere kontroversielle af slagsen.
Heat og Bulls var aktive på første dag
Dagen forinden Free Agency blev skudt i gang, var der varme rygter om Kyle Lowry til Miami Heat. Dette skulle meget hurtigt også vise sig at blive en realitet, da han i de første timer skrev under på en treårig aftale til en værdi på 90 millioner dollars. Det skete via en sign-and-trade-handel, hvor Precious Achiuwa, veteranen Goran Dragic og et andenrunde draft pick røg den anden vej til Toronto Raptors. Miami Heat får således en god scorende spiller ind, som også er i stand til at være på bolden og dermed give Jimmy Butler lidt mere plads. Skal man være lidt kritisk på denne handel, må man sige. at det er en stor sum penge at smide efter en 35-årig spiller, der når kontrakten udløber altså vil være fyldt 38 år. Yderligere har Heat underskrevet en ny femårig kontrakt med 27-årige Duncan Robinson til en værdi på 90 millioner dollars, samt hentet PJ Tucker, der for nyligt vandt mesterskabet med Milwaukee Bucks. Ham sikrer de sig for to sæsoner.
Chicago Bulls-præsidenten Michael Reinsdorf har også været ude med den store pengepung. De har akkurat ligesom Heat også lavet en sign-and-trade-handel, hvor Lonzo Ball ryger deres vej, mens de må sige farvel til Garett Temple, Tomáš Satoranský og et andet-runde valg. En rimelig solid handel for Bulls, som får noget væsentlig stærkere ind, end hvad de siger farvel til. Derudover har Bulls valgt at hente Alex Caruso, som de seneste sæsoner har været et ikon i NBA og en enorm fanfavorit i Los Angeles Lakers. Caruso sikrer de sig for fire år på en kontrakt til en værdi af 37 millioner dollars.
Suns og Cavaliers med nogle kontroversielle handler
Phoenix Suns opnåede en meget overraskende, men bestemt velfortjent finaleplads i den netop overståede NBA-sæson. Den succes skyldes i høj grad Chris Paul, som har været fantastisk for dem. Derfor har de set sig nødsaget til at skrive en ny kontrakt med den vigtige point guard. Hvis Suns skal have nogle forhåbninger om at ende i finalerne igen, skal Paul være en del af holdet, det er der ingen tvivl om. Dog vil mange anse det som værende en smule voldsomt at give ham en fire-årig kontrakt til en værdi af hele 120 millioner dollars. Manden er 36 år i skrivende stund, og vil være fyldt 40 til den tid, hvor kontrakten udløber. Mange penge at smide efter en veteran, må man sige.
Cleveland Cavaliers stod også for en noget kontroversiel handel, da de valgte at forlænge med centerspilleren Jarrett Allen for hele 100 millioner dollars over fem sæsoner. De har netop draftet Evan Mobley, der anses som værende et meget stort talent, og han spiller altså samme position på banen som Allen. Hvem ved, om de overhovedet kan fungere sammen på banen. Samt det faktum at bruge så mange penge af sin salary cap på en old-school center, der ikke længere har så stor en rolle i det moderne NBA. Der bør være fine erstatningsmuligheder til billigere penge på markedet.
Rigtig mange flere interessante handler
Hvis der skulle skrives om alle handlerne, vil det blive en meget lang artikel. For det har bestemt ikke være en stille første dag i Free Agency. Via det underliggende billede får i et stort overblik over alle handlerne.
Mit navn er Mads, jeg er 21 år og kommer oprindeligt fra Svendborg. Min store basketpassion og basketviden kommer igennem mange års overværelse af kampe fra Basketligaen primært fokuseret på de vilde kaniner fra Sydfyn. Jeg har dog også en stor interesse i NBA og basketball generelt.









































































