Phoenix Suns sidste sæson kan opsummeres som et resultat af Murphys lov, alt hvad der kunne gå galt, gik galt. Eric Bledsoe blev skadet en stor del af sæsonen, træneren Jeff Hornacek blev fyret i midten af sæsonen og spillere kom i håndgemæng med hinanden på bænken. Sidste sæson var en fadæse for Suns, som også endte med en 23-59 record.
Suns har igennem flere sæsoner været gennem en genopbygning af holdet, en proces som har været længe udenvejs. I 2015 tradet man en stor del af stammen væk for en skadet Emeka Okafor og et draft pick. Denne frigørelse af salarycap har kostet på det sportslige, og man må derfor forvente at Suns stadig har lang vej endnu i deres genopbygning fase.
Men den mørkeste time er altid før daggry. Devin Booker har på trods af sin beskedne alder vist sig som fremtidens mand. Samtidig må deres to draft picks, Dragen Bender og Marquese Chriss ses som to utrolige spændende spiller. Alt dette plus, at Eric Bledsoe igen melder grønt lys.
Hvem er smuttet?
Suns er sluppet billigt i offseason og har ikke mistet de store stjernespiller. Største tab er den bosniske power foward Mirza Teletovic som i offseason valgte at signe med Milwaukee Bucks. Telotovic havde ellers en stabil sæson med 21.3 minutter pr. kamp og hertil 12.2 point, han startede dog kun en enkelt kamp inde. Et andet nævneværdigt tab er af deres anden power foward, Jon Leuer, som valgte at tage nord på til Detroit og en lukrativ kontrakt.

Leandro Barbosa – Flickr – Keith Allison
Nye ansigter
Phoenix har fået en del erfaring ind i form af de to tidligere Suns spillere, Leandro Barbosa og Jared Dudley. Samtidig har man krydret det med to Top 10 draft picks i form af Marquese Chriss og den ekstremt spændende kroat Dragen Bender.
Fjerde valget i årets draft, Dragen Bender, må anses at være en af de meste spændende spiller der overhovedet var at finde i årets draft. Bender er med sine 216 cm og 102 kg en stor, men samtidig bevægelig big guy. Han spillede i sidste sæson for den israelske storklub Maccabi Tel Aviv, dog med meget begrænset minutter. Det bliver derfor utroligt spændende at følge et så ubeskrevet blad som han er.
Holdets anden rookie Marquese Chriss er et mere beskrevet blad. Han slog i sidste sæson sine folder hos University of Washington i PAC-12 konferencen.
Dem skal du holde øje med
Den måske mest spændende brik i Suns-puslespillet i år er deres træner, Earl Watson. Watson, som selv har spillet 14-sæsoner i NBA, blev halvvejs igennem sæson kaldt op som Head Coach efter en sæson som assistent. Den kun 37 årige Watson står derfor over for sine første hele sæson som træner i NBA og det bliver spændende at se om han er opgaven moden.
En anden brik i Phoenix-puslespillet er Devin Booker. Booker som sidste år blev kåret til All-Rookie First Team var et af de meste lysende talenter sidste sæsoner. Suns fans vil derfor holde vejret for han ikke løber ind i den såkaldte sophomore slump, på dansk anden års nedturen.
Det er dog stadig yderst tvivlsom om Phoenix kommer i playoff i den stærke Western Conference, dog bør de vinde mere end sølle 23 kampe i denne sæson.
Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.









































































