Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Miami Heat

Fokus på Miami Heat: Starten på en ny æra

Foto: Casper Pedersen

Miami Heat måtte i denne offseason vinke farvel til de sidste to af de tre musketerer, der vandt to mesterskaber for holdet fra South Beach. LeBron James sagde farvel og tak i 2014, da han vendte hjem til Cleveland Cavaliers.

Dwyane Wade tog samme taktik, da han valgte at tage sine talenter til byen, han voksede op i, da han valgte at repræsentere Chicago Bulls. Chris Bosh er officielt stadig Heat-spiller, men chefen i Miami, Pat Riley, har allerede udelukket Chris Bosh fremtid i Miami Heat.

Derfor skulle man tro, at Miamis udsigter for fremtiden så sorte ud, men nej, de ser faktisk okay lovende ud. Goran Dragic er der stadig til at styre sagerne, mens Hassan Whiteside også valgte at forlænge sit ophold i Florida. Derudover er de to talentfulde wingspillere Justise Winslow og Josh Richardson klar til at overtage, hvor Dwyane Wade og Joe Johnson slap.

De sluttede sidste år i hele virvaret i Eastern Conference, hvor de fik tildelt tredjeseedet på trods af, at have samme record (48-34) som tre andre hold.

Hvem er smuttet?
Trioen der ville vinde “ikke én, ikke to, ikke tre…” titler blev endegjort fuldstændigt, og regnskabet endte på, om LeBron kan lide det eller ej (det kan han nok godt), to mesterskaber. Dwyane Wade vinkede farvel til Heat-organisationen efter 13 sæsoner, tre mesterskaber og en lang forhandlingsproces der til sidst frustrede Dwyane Wade så meget, at han valgte at følge hjertet til Windy City.

Chris Bosh er også så godt som ude. Lige nu er spørgsmålet bare, om han nogensinde kommer til at spille basketball igen. Hvis han gør, bliver det ikke for Miami Heat – det tør jeg godt garantere for.

Derudover har man også sagt farvel Luol Deng, der fik sin payday hos Los Angeles Lakers. Joe Johnson valgte også at flytte fra Flordi til Utah. Gerald Green tog tilbage, hvor han blev draftet – Boston Celtics, mens mange andre spillere også enten blev vejet for lette af Pat Riley, eller havde mistet troen til projektet.

Nye ansigter
Da Miami Heat tydeligvis ikke har talentet til at kæmpe med om et mesterskab næste sæson, var det heller ikke en særlig attraktiv destination for free agents. Det krævede at ‘The Godfather’ var nødt til at hive sine bedste gloser frem for at hente udvaskede spillere som Derrick Williams, Dion Waiters og James Johnson.

Én ting man må rose organisationen for ved disse signings er, at det er ‘low risk, high reward’. Altså, de kan ikke skuffe. Man forventer sig ikke meget af dem, og hvis de kan blive nogenlunde effektive spillere, så får de det for en meget lav pris.

Derudover har man også hentet New Orleans Pelicans’ forward Luke Babbitt ind via et trade, hvor Miami sendte et andet runde valg i 2018-draften plus en pengesum den anden vej.

Resten af truppen blev fyldt ud med mere eller mindre kendte spillere, der kan blive fugl eller fisk i NBA. Man så Heat gøre det sidste år, da de hentede Josh Richardson ind som rookie fra deres D-League hold, hvorefter han hurtigt blev til en stærkt producerende spillere, om det sker igen i år, kan Miami-fansene kun håbe på.

Dem skal du holde øje med
Alt slemt fører noget godt med sig, og det er netop det, der gør, at man skal se Miami Heat på NBA League Pass i år. Dwyane Wade og Joe Johnsons farvel til Miami giver god plads for deres unge og ekstremt talentfulde wingspillere kan få noget spilletid. Justise Winslow fra Duke spillede en udemærket rookie-sæson, der gav ham æren af at blive nævnt på NBA’s All-Rookie 2nd hold.

Josh Richardson kom forholdsvis sent igang med sin første sæson i NBA, men da han så kom igang, da var han ikke til at stoppe. Han kan – ligesom Winslow – spille både small forward og shooting guard, men fidusen ved ham er, at han kan ramme skuddet fra distancen rigtig godt, mens han samtidig også kan tage bolden til kurven.

Derudover gav Miami Heat også den 24-årige guard Tyler Johnson $50 millioner over de næste fire år, så ham skal vi nok også komme til at se meget i aktion næste sæson.

Miami Heat ligner, i mine øjne, meget hvad Detroit Pistons lavede, da de hentede Reggie Jackson. De har en virkelig god point guard, der kan køre en offensiv smukt, samt en center der er genial til pick-and-roll aktioner. Udover det har de gode unge skytter, der også kan lave et play selv fra tid til anden.

Spørgsmålet er også, om Hassan Whiteside, der er kendt for sit temperament, kan holde følelserne tæt, når han spiller på et så markant dårligere hold end sidste år.

Spørgsmålene er mange, svarene er få. Heldigvis kan vi få nogle af dem om små to uger, når NBA-sæsonen bliver sat igang.

Skrevet af

Andre artikler med dette emne

Miami Heat

Efter bare en enkelt kamp i den indeværende sæson har Miami nu fristillet sin skandaleramte spiller.

Golden State Warriors

Det lignede for en stund, at den aldrende NBA-stjerne var på vej væk fra den klub, han har tørnet ud for i hele sin...

NBA

Årets trade deadline har været særdeles stille. Flere hold i ligaen har afventet Giannis Antetokounmpo-situationen i Milwaukee, og flere stjernespillere er blevet ramt af...

NBA

I søndagens kamp mellem Golden State Warriors og Miami Heat, pådrog Jimmy Butler sig den værste skade af dem alle, en overrevet akillesene. Dermed...

NBA

Efter de første 27 kampe i sæsonen lignede det at Los Angeles Clippers ville ende ud i bunden af Western Conference. Med 6 sejre...

NBA

Torsdag nat scorede Anthony Edwards point nummer 10,000 i hans karriere, dermed tilslutter han sig en særdeles imponerende klub, kun overgået af LeBron James...

NBA

Kampen mellem Chicago Bulls og Miami Heat tidlig fredag morgen dansk tid, er blevet udskudt grundet kondensvand på banen. Efter at både spillere, trænere...

Atlanta Hawks

Atlanta Hawks sender Trae Young til Washington Wizards i bytte for CJ McCollum og Corey Kispert.