Los Angeles Clippers har gennem flere år været betegnet som lillebroren i Los Angeles, hvor Lakers gennem flere generationer har domineret. Dette er dog ikke tilfældet længere, da Los Angeles Clippers for alvor er det klart stærkeste mandskab i byen. I denne sæson skal holdet vise at de er blevet gode nok til at kæmpe med om finalepladsen.
En æra kan efter denne sæson være ovre, da både Chris Paul og Blake Griffin kan teste free agency markedet, når deres kontrakter udløber efter sæsonen. Hvis denne sæson bliver en fiasko bør det ikke komme som nogen stor overraskelse, hvis mindst én af dem skifter. Så der hviler et kolosalt pres på Los Angeles Clippers som aldrig har nået Western Conference Finals.
Hvis ikke Los Angeles Clippers kommer tæt på at vinde i år, så sker det formentlig aldrig så længe holdet er, som det er. De har intet salary cap, så de kan ikke hente markante opgraderinger til holdet til næste år.
Hvem er smuttet?
Jeff Green er fortid på holdet, det kan vise sig at blive et problem, da Clippers tidligere har haft problemer med at have dybde i truppen. Cole Aldrich er heller ikke en del af Los Angeles Clippers længere.
Udover dette, har der ikke været meget gang i svingdøren hos Clippers, da de stoler på truppen, de besidder. Om de bliver gode nok til at kunne konkurrere med Golden State Warriors og San Antonio Spurs, må tiden vise?
Nye ansigter:
Brice Johnson blev valgt af Los Angeles Clippers med det 25. valg i NBA-draften.
David Michinieau som blev valgt som nr. 39 i draften var meget kontroversielt, da det slet ikke var forventet, at han ville blive valgt i dette års draft.
Diamond Stone som var det 40. valg i draften er lidt af et sats. Grunden til dette er, at han var blevet kritiseret for ikke at arbejde hårdt nok, og det er grunden til at han stadig ikke var valgt, før Clippers havde chancen for at vælge ham.
Raymond Felton og Alan Anderson er ligeledes nye navne på holdet. De bliver formentlig ikke mere end backups, som kommer ind når Chris Paul og Austin Rivers skal have en pause.
Brandon Bass er en signing som kommer til at give god dybde i truppen, hvilket er noget Clippers tidligere har manglet. Han kan vise sig at blive nyttig for Clippers når Blake Griffin skal spares.
Sidst men ikke mindst er Marreese Speights hentet ind fra rivalerne fra Golden State Warriors. Han er nok den mest opsigtsvækkende spiller som de har hentet ind. Han kan vise sig at være nyttig med sin evne til at kunne sprede spillet ud med sin evne til at skyde udefra.
Dem skal du holde øje med:
Chris Paul er lederen på holdet, og hvis ikke han rammer formen så kommer Clippers i store problemer. Han er uden tvivl en af de bedste point guards i NBA og der bør ingen tvivl være om at det er ham der er stjernen på dette hold.
Alt afhængig af om han kan holde hovedet koldt i denne sæson, så kan Blake Griffin blive rigtig god i år. Han viste dog i sidste sæson at han mere var distraherende for holdet end han var en hjælp.
Man ved altid hvad man får fra DeAndre Jordan. Han er en spiller som får en masse rebounds i kampene, god til at blokere skud og en stor trussel på alley-oops. Udover det at han er en ekstremt dårlig free throw skytte, skal han bare fortsætte med at spille som han hele tiden har gjort.
Foto: Alberto Cabello, Flickr
Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.









































































