Med nattens 91-103 hjemmesejr har Miami Heat nu tvunget serien mod Toronto Raptors ud i en syvende og afgørende kamp, der spilles søndag d. 15. maj.
På trods af Kyle Lowry (36 points) og DeMare DeRozan (23 points) kunne Toronto Raptors ikke stoppe Miami. Anført af Goran Dragic (30 points, 7 rebounds, 4 assists) og Dwayne Wade (22 points, 6 rebounds, 5 assists, 2 steals, 3 blocks) har Miami Heat nu stadig muliheden for at avancere til Eastern Conference Final.
Begge hold er ved at være mærket af slutspillets strabadser. Når de mødes igen søndag i den sidste kamp i serien bliver det begge holds 14. kamp, efter Toronto Raptors og Miami Heat i første runde besejrede henholdsvis Indiana Pacers og Charlotte Hortnets i syv kampe.
Effekten af de mange kampe er begyndt at vise sig for begge hold. I nat var Raptors’ center Jonas Valančiūnas og Heats center Hassan Whiteside begge to igen ude med skader, imens Raptors DeMarre Carroll vendte tilbage fra skadeslisten og DeMar DeRozan spillede med optapet tommelfinger.
I Miami-lejren vendte Luol Deng tilbage fra en mindre skade. Han startede kampen sammen med Joe Johnson, Justise Winslow, Goran Dragic og Dwayne Wade; Miami-træner Eric Spoelstra gik small-ball i nattens potentielt afgørende kamp – en genistreg som Toronto Raptors ikke kunne fidne et modtræk til.
I søndagens kamp 7 bliver det afgjort hvem af de to hold, der skal møde Cleveland Cavaliers i Eastern Conference Finals. Uanset om det bliver Toronto Raptors eller Miami Heat, så er Cleveland store favoritter. De har været skræmmened gode i slutspillet og er friskere, da de kun har spillet otte kampe indtil videre – næsten kun halvdelen af hvad Heat og Raptors har været igennem indtil nu. Mon Heat eller Raptors kan stikke en kæp i hjulet på Lebron James og co.?
Foto: Dwyane Wade – Miami Heat – Flickr – Keith Allison
Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.









































































