Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

NBA

Embiid afliver slutspils-drømme i Canada

Joel Embiid vandt kampen for Philadelphia 76’ers efter en stor kamp og et stort skud, og dermed fører 76’ers serien 3-0.

Foto: Erik Drost - Flickr

Der var lagt op til en spændende afslutning, da Philadelphia 76’ers og Toronto Raptors skulle helt ud i Overtime, før de kunne finde en vinder. Vinderen blev fundet med få sekunder tilbage, da Joel Embiid ramte et kæmpe skud. Med under et sekund tilbage på skuduret var de to hold begge på 101 points. Philadelphia havde et indbound-spil, hvor de fandt Joel Embiid, der vendte sig rundt og ramte skuddet.

Embiids sene scoring har bragt 76’ers foran med 3-0 i serien. Serien er derfor så tæt på ovre, som den kan komme, da intet hold i NBA’s historie har formået at komme tilbage fra at være bagud 3-0. Derfor er det et virkelig hårdt slag for Raptors, at Embiids skud gik i, da de var så tæt på at komme tilbage i serien. Specielt fordi, at 76’ers ikke førte på noget tidspunkt i kampen inden overtime.

Det var Joel Embiids kamp, da han havde 33 points, 13 rebounds og tre trepointsscoringer.

Skrevet af

Jeg overtog posten som NBA-Redaktør på siden i september 2021 med min dygtige medredaktør Mikkel Tofte Langerhuus. Jeg har været ved Fullcourt siden august 2019. Jeg har i mange år haft stor interesse for NBA, men jeg dækker også college-basketball.

Andre artikler med dette emne