Hele Europa jagtede den amerikanske combo-guard, Malcolm Delaney, men han sagde nej, og tog over Atlanten.
En af europas allerbedste spillere i sidste sæson, og bejler til MVP-titlen i Euroleague, som franske Nando De Colo løb afsted med, har besluttet sig for at skifte til NBA.
For under en måned siden tilbød Barcelona ham en kontrakt på 5 millioner dollars henover de næste to sæsoner, men han afslog, fordi ønsket om NBA var en stor drøm for ham, eftersom han ikke formåede at blive draftet fra sit college hold, Virginia Tech, tilbage i 2011.
Søndag aften faldt aftalen så på plads med NBA-klubben Atlanta Hawks, som han har skrevet under på en 2 års kontrakt med.
Delaney bliver dog formentligt ikke starter i Atlanta, men andet-valg til guard pladsen bag Dennis Schöder efter at Jeff Teague blev tradet til Indiana Pacers.
Stor succes i Europa for Malcolm Delaney
Delaney har siden sin ankomst til Europa i 2011 haft stor succes med samtlige hold han har spillet på.
I 2012 blev han fransk mester med Elan Chalon, året efter (2013) blev han ukrainsk mester med Budivelnyk Kyiv, og samtidig ligaens MVP, og i 2014 blev han tysk mester med Bayern Munchen, og endnu engang ligaens MVP.
Læs også: Sergio Rodriguez bytter Madrid ud med Philadelphia
Som om ovenstående ikke var nok, så kommer Malcolm Delaney til Hawks fra russiske Lokomotiv Kuban, som han var med til at føre hele vejen til Final Four i Euroleague i denne sæson, for første gang i klubbens historie.
En sæson hvor den 27-årige guard snittede 16.3 point, 5.5 assists og 3.4 rebounds pr. kamp.
Foto: lokobasket.com
Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.









































































