fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

NBA

Draft 2021: Corey Kispert, Gonzaga

Bedste skytte i draften, der kan sænke den dybe bold fra alle steder på gulvet. Samtidig en spiller, der sætter ære i forsvaret, og en holdspiller før individualist. Bedste bud på et nyt medlem til 50-40-90-klubben.

Bedste skytte i draften, der kan sænke den dybe bold fra alle steder på gulvet. Samtidig en spiller, der sætter ære i forsvaret, og en holdspiller før individualist. Bedste bud på et nyt medlem til 50-40-90-klubben.

Draften nærmer sig, og her på Fullcourt vil vi gerne klæde dig på, så du kender de kommende NBA-spillere. Det gør vi med denne artikel-serie, hvor vi ser på de fem bedste spillere på hver position. Efter at have set på de bedste Point Guards, sætter vi nu fokus på draftens Small Forwards.

NBA sammenligning: Joe Harris

Højde Vægt Alder Erfaring
6’7” / 200 cm  220 lbs / 99 kg 22 Senior

 

Points 3pt % Assists Rebounds
19,2 44,4 1,8 5,0

 

Corey Kispert er gået ind i draften efter fire år i college ved Gonzaga universitetet. Her var han i den seneste sæson den mest scorende spiller på holdet, der kun tabte én kamp, hvilket desværre for Kispert og Gonzaga var finalen ved March Madness.

Kispert har været starter i Gonzaga siden sit andet år. Han havde faktisk meldt sig til draften sidste år, men da han ikke havde hyret en agent, valgte han at vende tilbage til Gonzaga for at spille det sidste år. 

Efter sin flotte senior-sæson blev han belønnet med flere individuelle titler. Han blev tildelt prisen som bedste spiller i den conference, hvor Gonzaga spiller i. Han blev også tildelt Julius Erving Award, hvilket er en pris, der bliver givet til den bedste Small Forward i college. En pris, der blandt andet er givet til Mikal Bridges, Rui Hachimura og Saddiq Bey.

Spilleranalyse

Corey Kispert er den bedste skytte i denne draft, der ellers er fyldt med gode skytter. Når han først er varm fra distancen, så skal man virkelig tage sig sammen defensivt for at lukke ham ned. Han har et hurtigt release, hvilket gør, at han ikke skal bruge meget plads for at sende sit skud afsted. 

Han er bedste i catch-and-shoot situationer, men kan også skabe skuddet selv, da han kan sende den afsted i løb. Han kan også ramme sit skud med forsvarsspillere helt oppe i ansigtet. 

Dog er han ikke kun en skytte. Han har opbygget en stor vifte af færdigheder gennem sine fire år i college. Han er mester i at cutte ind under kurven, og da han havde Jalen Suggs, blev han fodret med lækre afleveringer. Han kan ikke hoppe ud af bygningen, men han kan sagtens afslutte gennem kontakt, når han går til kurven. 

Kispert er et godt bud på en spiller, der kan kommer i 50-40-90 klubben, hvilket vil sige man har 50 procent i field goal, 40 procent bag trepointslinjen og 90 procent fra straffekastlinjen. 

Han er en hårdtarbejdende spiller, der altid giver alt, hvad han har. Selvom han godt kan lide at score, er han en holdspiller før noget andet. Han vil vinde, og det er ligemeget, om han scorer eller holdkammeraten scorer. 

Hvis man skal se på nogle svagheder ved Kispert kan man nævne hans forsvar. Han er ikke en dårlig forsvarsspiller, og han sætter en stor ære i at spille defensivt. Dog kan han få svært ved at blive foran hurtige spillere i NBA. 

Han kunne godt forbedre sine evner i at føre bolden op af gulvet eller skabe skuddet for sig selv, men det ville ikke overraske, hvis han finder sig til rette i hjørnet og får det til at regne i.

Skrevet af

Jeg overtog posten som NBA-Redaktør på siden i september 2021 med min dygtige medredaktør Mikkel Tofte Langerhuus. Jeg har været ved Fullcourt siden august 2019. Jeg har i mange år haft stor interesse for NBA, men jeg dækker også college-basketball.

Andre artikler med dette emne

Houston Rockets

Et voldsomt optrin endte med seks udvisninger, da Amen Thompson kastede Tyler Herro i gulvet i slutningen af nattens opgør mellem Miami Heat og...

Milwaukee Bucks

Giannis leverede intet mindre end en triple-double da Milwaukee Bucks besejrede Oklahoma City Thunder i finalen i årets NBA Cup.

Analyser

Mens Brooklyn Nets kigger mod fremtiden, satser Golden State Warriors på nutiden og forøger deres chancer i kampen om mesterskabet.

Minnesota Timberwolves

Anthony Edwards, eller Ant-Man som kælenavnet har tilfaldet ham, lancerer ny sko i samarbejde med Adidas, efter at parterne sidste år indgik et forlænget...

FIBA

Den amerikanske NBA-spiller D'Angelo Russell har vist interesse i at spille for det litauiske basketlandshold, en idé, som har fået opbakning fra toppen af...

Analyser

Philadelphia 76'ers’ guard Tyrese Maxey holder den tidligere MVP Joel Embiid ansvarlig for holdets elendige start på sæsonen efter endnu et nederlag natten til...

Internationalt

NBA og WNBA har indgået et flerårigt samarbejde med Fear of God ESSENTIALS.

Denver Nuggets

Russell Westbrook noterede sig natten til onsdag dansk tid for sin triple-double nummer 200 i karrieren.