fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

NBA

Draft 2021: Ayo Dosunmu, Illinois, PG

Bedste spiller på et af de bedste college-hold. Scorings-trussel fra de fleste steder på banen, og altid aktiv i begge ender. Eksplosiv atlet, og en stor ball-handler. Kan overraske alle, men er lige nu regnet til at være et sent første runde valg.

Bedste spiller på et af de bedste college-hold. Scorings-trussel fra de fleste steder på banen, og altid aktiv i begge ender. Eksplosiv atlet, og en stor ball-handler. Kan overraske alle, men er lige nu regnet til at være et sent første runde valg.

Draften nærmer sig, og vi har set på de bedste fem spillere på hver position. I en draft, hvor der blandt andet er fyldt med gode guards, vil der naturligt være nogle, der ikke bliver nævnt. Det betyder ikke de er dårlige, på nogle punkter er de måske bedre end dem der er nævnt over dem. Dog vil vi i denne artikelserie se på nogle af de spillere, der fortjener at blive nævnt ved årets draft.

NBA sammenligning: Jrue Holiday

Højde Vægt Alder Erfaring
6’5” / 195 cm 200 lbs / 90,5 kg 21 Junior

 

Points Assists Rebounds 3pt %
20,7 5,3 6,3 38,8

 

Ayo Dosunmu var meget tæt på at blive draftet sidste år, men valgte at vende tilbage til college for at prøve at tage March Madness titlen. Dosunmu spillede for Illinois, der er et stort universitet, men der ikke har gjort sig så meget i basketball de seneste år.

I sit tredje år ved Illinois viste Dosunmu, at man skulle frygte dem. Et stærkt og stor hold, der i manges øjne lignede en mulig March Madness vinder. Undertegnede havde dem selv som vinder, men de røg ud til Loyola Chicago, der er en lille skole, der dog har store basketball-traditioner. 

Dosunmu kunne dog ikke gøre mere for sit hold. Han scorede 20,7 points per kamp, mens han skød 39 procent bag trepointslinjen. Han hentede samtidig 6,3 rebounds og 5,3 assists ind per kamp. Han blev hædret med Bob Cousy prisen, hvilket gives til den bedste Point Guard i landet. Derfor kan det måske overaske, at Dosunmu ikke var en del af de bedste Point Guards, men eksperterne har ham til at blive valgt sent i første runde eller i starten af anden runde. Personligt ser jeg ham som et muligt steal of the draft, hvis man får ham efter 15. valget. 

Spilleranalyse

Ayo Dosunmu er en speciel spiller, der virkelig fortjente at blive nævnt på listen over de bedste spillere. Han er en motor uden lige, der hustler sig igennem kampene og spiller med hjertet. 

Han vil blive en pestilens for de offensive spillere, når de har bolden, for det er umuligt at røste ham af. Han bliver i ansigtet på dig en hel kamp, og så stjæler han bolden, hvis han får muligheden for det. Han lukkede nogle af de bedste college-spillere ned, vel og mærket samtidig med, at han skulle bære offensiven. 

Han er en god playmaker, der kan lave de simple afleveringer. Nogle gange vil han gerne lave nogle helte-afleveringer, men han er ikke en helt endnu. Der skal skrues ned for de unødvendige turnovers. En stor moderne ball-handler, der vil passe fint ind i NBA. 

Han er en god combo-guard at have på sit hold. Han vil på ingen måde få samme antal berøringer i NBA som i college, hvilket kan være svært at vende sig til. Dog viste han i college, at han ved, hvordan han skal placere sig uden bolden for at komme til afslutninger.  

Nu skal vi snakke om skuddet. 78 procent fra straffekastlinjen og 39 procent bag trepointslinjen er begge store forbedringer fra sine første to år i college. Han er blevet mere komfortabel med sit skud, men han er blevet komfortabel med de forkerte skud. Lander han et sted med en dygtig skud-træner, så kan han blive fantastisk. Han er nem at conteste på grund af sit skud, hvilket gør han vil score efter nogle driblinger. Det er måske lidt hårdt at sige, at det var grunden til de røg ud af March Madness, men det var i hvert fald en af dem. Loyola lukkede ham fuldstændig ned. 

Så skal han også blive bedre med sin venstre hånd. Han kunne nærmest skære venstre hånd af, og han ville ikke mærke forskel, så lidt bruger han den. Det vil også hjælpe ham med at afslutte omkring ringen.

Skrevet af

Jeg overtog posten som NBA-Redaktør på siden i september 2021 med min dygtige medredaktør Mikkel Tofte Langerhuus. Jeg har været ved Fullcourt siden august 2019. Jeg har i mange år haft stor interesse for NBA, men jeg dækker også college-basketball.

Andre artikler med dette emne

NBA

Kevin Durant passerede i nat Elvin Hayes som den 11. mest scorende spiller i NBA´s historie.

Golden State Warriors

Draymond Green fik tidligere på ugen sin karrieres største bødestraf, efter han blev udvist for at tage kvælertag på Rudy Gobert i en kamp....

EuroLeague

Den tidligere Virtus Segafredo Bologna-cheftræner Sergio Scariolo er angiveligt i Milwaukee Bucks´ søgelys.

Analyser

Hvad skal vi afkode af Deni Avdijas ansigt her? Enten er han begejstret over, at NBA-sæsonen starter i nat, eller også er han rasende...

Atlanta Hawks

Reginald ´Reggie´ Kissoonlal har landet en kontrakt hos College Park Skyhawks i NBA G League, skriver hans agent på det sociale medie X.

Analyser

Utah Jazz overgik alles forventninger i sidste sæson. Lauri Markkanen var lige pludselig verdens bedste basketballspiller, mens Walker Kessler leverede sin bedste 'prime Rudy...

Analyser

Der er sket meget, siden Toronto Raptors vandt mesterskabet i 2019. Sidste sæsons skuffelse resulterede i et farvel til manden, som ledte holdet til...

Analyser

Victor Wembanyama er snyd. Franskmanden er 19 år, 224(!) cm høj og kan både drible, skyde, aflevere og forsvare som en NBA-veteran. Han ligner...