Det var to amputerede mandskaber der skulle op mod hinanden, hvor Wizards og Clippers begge måtte undvære deres største stjerner i John Wall og Blake Griffin som sidder ude med skader.
Lou Williams viste sig at være brandvarm for Clippers og sluttede med 35 point fra bænken, hvilket viste sig at være nok til at hive sejren hjem.
Wizards startede kampen med et 13-0 run, men Clippers kæmpede sig tilbage i slutningen af quarteret og vandt 1. quarter 30-27.
Efter dette quarter tog Clippers for alvor styringen i kampen og udbyggede en føring på 62-49 til halftime.
I 3. quarter formåede Wizards at gøre Clippers´ forspring mindre og med stillingen 85-81 i Clippers favør, var der lagt op til et spændende 4. quarter.
Kampen bølgede frem og tilbage hvor holdene mod kampens slutning begge satte clutch scoringer på tavlen. Lou Williams bragte Clippers på en 113-112 føring på et trepoint skud med 1.2 sekunder tilbage på uret. Efterfølgende kom der en kontroversiel kendelse hvor Bradley Beal scorede en buzzer beater som blev underkendt da skuduret startede for tidligt, hvilket gjorde at hans skud ikke slap hans hånd i tide. Efterfølgende blev spillet genstartet hvor Marcin Gortat missede buzzer beater skuddet. Kampen sluttede 113-112 til Clippers.
Otto Porter Jr. imponerede med 27 point 11 rebounds 5 assists og 3 steals.
Clippers ligger efter denne sejr på en 11. plads i western conference.
Wizards derimod ligger på en 7. plads i east som vil bringe playoff basket til Washington.
Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.









































































