Søndag aften tog de forsvarende mestre Cleveland Cavaliers imod Oklahoma City Thunder i Quicken Loans Arena.
Cavaliers kunne gå ind til denne kamp med meget at bevise, da de havde tabt tre af deres sidste fire kampe, hvor to af disse kampe var mod forholdsvis lette modstandere i form af New Orleans Pelicans og Sacramento Kings.
Thunder kom til gengæld ind til kampen med en sejrsstime på tre kampe, hvor to af disse kampe blev vundet på baggrund af triple-doubles af altmuligmanden Russell Westbrook.
OKC kom hurtigt ud af starthullerne og havde halvvejs i første quarter en føring på seks point og dermed førte dem til at slutte første quarter med en tre points føring. Der kom dog hurtigt andre boller på suppen i anden quarter, da Cavs kunne gå til halvag med en 13 points føring. Derefter var det nærmest “cruise control” for Cavs indtil slut resultatet 107-91.
Russell Westbrook sluttede endnu en gang med en triple-double, men det var ikke nok til at sænke LeBron James og Cavaliers.
Thunder og Cavaliers ligger henholdsvis på en sjetteplads og førsteplads i hver deres Conference.
Foto: Erik Drost – Flickr
Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.









































































