Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Boston Celtics

Boston sejrede i London trods sløv start

Traditionen tro, tager NBA igen i år en tur uden for landets grænser. Denne gang gik flyveturen til London og The O2 Arena, hvor to af ligaens allermest spændende hold tørnede sammen i en tætpakket kulisse.

Kyrie Irving - Boston Celtics - Flickr - Erik Drost

Det var et spændende divisionsopgør som NBA havde taget med til de engelske-breddegrader. Boston Celtics, som lige nu ligger nummer et i Eastern Conference, har vist gode takter i årets sæson, mens det unge Philadelphia 76’ers mandskab er på vej frem i tabellen.

Boston slap lige nøjagtigt fra deres seneste kamp mod Brooklyn Nets med skindet på næsen. Her blev det til en sejr på blot to point.

Anderledes godt gik det for Philadelphia i deres seneste kamp. De udviste stor klasseforskel da de slog Detroit Pistons med hele 36 point inden de hoppede på flyet til London.

Foruden et par småskader hos Philadelphia – og skulderskaden til Markelle Fultz, så stiller begge hold til start med stærkeste lineup. Celtics’ Al Horford sad dog ude i kampen mod Brooklyn med ømhed i knæet, der var derfor tvivl om hvorvidt han var klar til aftenens kamp.

Philly kom bedst fra start

Med et 7-0 run åbnede Philadelphia ballet. Da først Celtics havde fundet nettet, så kom de dog også igang. Første periode blev derfor en ligeværdig affærer, indtil en stærk defensiv indsats gav Philadelphia et forspring på 5 point ved slutningen af første periode.

Ved starten af anden periode skruede “hjemmeholdet” dog gevaldigt op for scoringerne. På Ryggen af J.J. Reddicks 4 for 6 fra 3’eren, kom Philadelphia i midten af anden periode foran med hele 22 point.

I det meste af anden periode kunne Philadelphia gøre hvad de ville, og de kom derfor også til en lang række nemme scoringer. Anderledes dårligt gik det dog for Celtics, der i flere perioder ikke kunne købe en scoring.

Tidligt i kampen lignede Celtics et hold der var ude af balance. De er nemlig det bedst-forsvarende hold i ligaen, ihvertfald hvis man ser på modstandernes point per kamp. De lader nemlig kun modstanderne lave 97,6 point per kamp.

De er dermed det eneste hold, udover San Antonio Spurs, der holder modstanderne under 100 point per kamp.

Jaylen Brown straffede modstanderne

Selvom han var brandvarm, så blev det også J.J. Reddicks tur til at komme på bænken for at trække vejret. Det var dog ikke det bedste valg for Philadelphia. Med deres bedste offensive spiller på bænken, gik angrebet fuldstændigt i stå. Samtidig vågnede modstanderne op og nu var Celtics ikke til at stoppe.

Her var det andenårs-spilleren, Jaylen Brown, der trak det største læs. Med en stærk defensiv indsats, skabte han en del gode muligheder for sit hold, hvor han også stod for en del af afslutningerne. Med 5 for 7 fra gulvet, hvoraf 2 af 3 var fra 3’eren, gjorde han det muligt for Celtics at reducere forspringet.

Med 11 point fra Kyrie Irving og 14 point fra Jaylen Brown, hvoraf de fleste kom i anden periode, fik de skåret gevaldigt i 76’ers forspring. De to hold gik til pause med Philadelphia foran, 48-57.

Boston genfandt den defensive glød

Efter at have lukket det blødende hul, kom Celtics tordende ud fra pausen. Efter blot to possesions og et frit fastbreak for Jayson Tatum, blev det til en tidlig timeout for Brett Brown.

Til trods for at Reddick fortsatte sit uforlignelige angrebsspil, så led holdspillet hos Philadelphia. Ved slutningen af første periode havde de blot 2 turnovers mens Celtics havde formøblet hele 8 angreb.

Den statistik blev dog vendt i tredje periode, hvor Celtics tidligt fik provokeret den 12. turnover fra Philadelphia. Med de mange turnovers, kunne Celtics nu tage deres første føring i kampen.

Det gjorde de ganske rigtigt også. Efter et stort 2-hånds dunk af tyske Daniel Theis, bragte Celtics sig foran, og da de først var kommet foran, så de sig ikke tilbage.

Det var i sær den talentfulde rookie, Jayson Tatum, der gjorde det muligt at tage føringen. Han leverede hele 11 point blot i tredje periode og de to hold går dermed sidste periode i møde med Celtics foran med 7 point.

Boston satte ild til nettet

Med forsvaret toptunet efter den sløve start, fandt Boston samtidig den offensive rytme. På stribe satte de nemlig 3’ere mens Philadelphia måtte kæmpe anderledes hårdt for at få point på tavlen.

Med et godt indhop fra Marcus Morris gjorde Celtics det næsten umuligt for Philadelphia at finde fodfæste i kampen. Foran med 18 point efter at have scoret 59% fra gulvet i anden halvleg blev det til spilletid for de yderste bænkspillere hos Celtics.

Modsat var det kun blevet til omkring 40% af skudene der gik i for Philadelphia og med Joel Embiid på bænken løb kampen hurtigt ud i sandet for 76’ers.

Således udnyttede Boston Celtics deres uforlignelige holdspil og aggresive forsvar til at slå Philadelphia 76’ers i London med cifrene 114-103.

Topscoreren for Celtics blev Jaylen Brown med 21 point mens Kyrie Irving havde 20 point og 7 assists. Ligeledes havde Al Horford 7 assists og de to er dermed de mest assisterende spillere i kampen.

Boston er det hold der har spillet flest kampe indtil videre i sæsonen. Det er derfor nu tid til en pause, før de om fem dage tager imod New Orleans Pelicans på hjemmebane.

For Philadelphia blev topscoreren J.J. Reddick med 22 point mens Joel Embiid leverede en double-double på 15 point og 10 rebounds.

For dem gælder endnu en hård Eastern Conference kamp. Her er det nemlig anden pladsen i Eastern Conference, Toronto Raptors, der kommer på besøg.

Tidligere Europa- og basketligaskribent fra Næstved, der nu slår sine folder som psykologistuderende og livestream producer for Fanseat i Århus!

Andre artikler med dette emne

Miami Heat

Efter bare en enkelt kamp i den indeværende sæson har Miami nu fristillet sin skandaleramte spiller.

NBA

Philadelphia må undvære en af klubbens helt store navne, da han har været et smut under kniven forud for en udebanekamp i Houston.

Golden State Warriors

Det lignede for en stund, at den aldrende NBA-stjerne var på vej væk fra den klub, han har tørnet ud for i hele sin...

NBA

Årets trade deadline har været særdeles stille. Flere hold i ligaen har afventet Giannis Antetokounmpo-situationen i Milwaukee, og flere stjernespillere er blevet ramt af...

NBA

I søndagens kamp mellem Golden State Warriors og Miami Heat, pådrog Jimmy Butler sig den værste skade af dem alle, en overrevet akillesene. Dermed...

NBA

Efter de første 27 kampe i sæsonen lignede det at Los Angeles Clippers ville ende ud i bunden af Western Conference. Med 6 sejre...

NBA

Torsdag nat scorede Anthony Edwards point nummer 10,000 i hans karriere, dermed tilslutter han sig en særdeles imponerende klub, kun overgået af LeBron James...

NBA

Kampen mellem Chicago Bulls og Miami Heat tidlig fredag morgen dansk tid, er blevet udskudt grundet kondensvand på banen. Efter at både spillere, trænere...