Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Atlanta Hawks

NBA2GO: Clippers sænkede mestrene, The ”Big Three” sænkede Celtics, Slovener stjal showet

Udover LA Clippers sejr over de forsvarende mestre fra San Antonio Spurs var der ikke de store overraskelser i nattens NBA-kampe.

LA Clippers – San Antonio Spurs 107:92 (1:0)

LA Clippers virkede oplagte i den første runde af playoffs, hvor de vandt sikkert over de forsvarende mestre, i en kamp hvor Chris Paul kunne tælle til 32, imens Griffin fik 26 point og 12 rebounds.

I tredje periode var pointforskellen +18 til Clippers, som uden problemer holdte føringen hele vejen igennem. Dette er desuden San Antonio Spurs første nederlag i den første kamp i playoffs efter 11 serier med sejre i første kamp.

Memphis Grizzlies – Portland Trailblazers 100:86 (1:0)

I Memphis havde man heller ikke de store problemer mod Portland, hvor hjemmeholdet førte fra start til slut, hvor især Beno Udrih skildte sig ud fra mængden.

Sloveneren spillede sin bedste kamp i playoffs i sin NBA-karriere, hvor han scorede 20 point og gjorde det muligt for Memphis at hvile Michael Conley, Jr i godt og vel hele fjerdeperiode. Beno Udrih fik udover de 20 point 7 assists, og 7 rebounds.

Zach Randolph fik 16 point og 11 rebounds, imens Gasol bidragede med 15 point og 11 rebounds. I den anden lejr scorede LaMarcus Alridge 32 point, dog på hele 34 forsøg, hvilket bare ikke er godt nok.

Fortsætter historien fra denne sæson, virker det altså ikke til at Portland Trailblazers kommer til at have en chance mod de mægte bjørne fra Memphis.

Cleveland Cavaliers – Boston Celtics 113:100 (1:0)

Cleveland Cavaliers spillede i nat deres første playoff kamp siden 2010, hvor det ironisk nok også var Boston Celtics der var på besøg. Celtics vandt serien på daværende tidspunkt, hvor LeBron James og Co. i øvrigt blev fulgt af banen af piften og buh’en.

Nu er King James dog tilbage efter masser af playoff erfaring syd på med Miami, og Cavaliers er igen klar til at kæmpe om titlen. Sidste gang Cavaliers vandt titlen i øvrigt var helt tilbage i 1964. Sjov fact er at LeBron James har mere playoff erfaring/kampe end hele det nuværende Boston Celtics holdet tilsammen.

Cavaliers har tabt to gange til Boston Celtics i slutningen af grundspillet, men der var kampene altså ikke vigtige. Her i starten af playoffs er der dog andre boller på suppen, og ‘’The Big Three’’ sørgerede for at hive den første sejr hjem for Cavaliers.

Kyrie Irving scorede 5 treere og i alt 30 point, imens Kevin Love bidragede med 19 point og 12 rebounds, hvorimod King James sørgede for 20 point. Trods en flot kamp af Isaiah Thomas med sine 22 point, 10 assists og 5 rebounds kunne han altså ikke hjælpe sit hold mod sejr i dag.

Atlanta Hawks – Brooklyn Nets 99:92 (1:0)

Det bedste hold i Øst, Atlanta overlevede den første kamp på hjemmebane mod Brooklyn Nets. Atlanta Hawks strålede ikke just i nattens kamp, men formåede alligevel at vinde kampen. Der gik desuden et suk i hele hallen, da holdets stjerne Al Horford måtte ud med en skade i fingeren. Heldigvis var det ikke værre end at han kunne komme tilbage på banen med en indbundet finger.

På trods af at Atlanta førte i løbet af hele kampen, var Brooklyn Nets hele tiden lige i hælene. I anden halvleg lavede de et 9-2 run og kom tæt på, men ikke tæt nok på til at det stressede hjemmebane holdet. I sidste ende kunne Mike Budenholzer variere sit valg på banen, eftersom sejren var sikret.

Kyle Korver blev topscorer for Atlanta med sine 21 point, imens Joe Johnson og  Brook Lopez hver især stod for 17 point.

(Foto: Keith Allison – Flickr)

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Miami Heat

Efter bare en enkelt kamp i den indeværende sæson har Miami nu fristillet sin skandaleramte spiller.

Detroit Pistons

En uhyggelig skade har holdt en af Detroit Pistons væsentlige stjerner ude i en lille måned, men nu nærmer han sig det endelige comeback.

Memphis Grizzlies

Rekorden for flest 3-pointscoringer i en kamp er blevet slået flere gange over de seneste år - og nu er den igen blevet tangeret.

Golden State Warriors

Det lignede for en stund, at den aldrende NBA-stjerne var på vej væk fra den klub, han har tørnet ud for i hele sin...

NBA

Årets trade deadline har været særdeles stille. Flere hold i ligaen har afventet Giannis Antetokounmpo-situationen i Milwaukee, og flere stjernespillere er blevet ramt af...

NBA

I søndagens kamp mellem Golden State Warriors og Miami Heat, pådrog Jimmy Butler sig den værste skade af dem alle, en overrevet akillesene. Dermed...

NBA

Efter de første 27 kampe i sæsonen lignede det at Los Angeles Clippers ville ende ud i bunden af Western Conference. Med 6 sejre...

NBA

Torsdag nat scorede Anthony Edwards point nummer 10,000 i hans karriere, dermed tilslutter han sig en særdeles imponerende klub, kun overgået af LeBron James...