Efter en lang række magre år er New York Knicks tilbage, hvor de selv mener, de hører til. Nemlig over den magiske streg, der markerer, hvem der kommer indenfor i slutspillet, og hvem der skal på tidlig sommerferie. Knicks ligger i skrivende stund nummer syv i Eastern Conference, blandt andet foran deres evige nemesis, Indiana Pacers, og med samme record som sidste års finalister, Miami Heat.
Efter en lang offseason uden nævneværdige spillertilføjelser lignede 2020-21-sæsonen endnu et år, hvor fansene i Madison Square Garden ikke ville få noget at juble over. Inden sæsonen havde bookmakerne spået, at Knicks ville vinde 21 kampe på hele sæsonen. Det antal har holdet allerede overgået, og en win% på .500 – hvilket indikerer, at de vinder halvdelen af deres kampe – viser tydeligt holdets overraskende udvikling.
[table id=104 /]
Thibodeau-effekten
Men hvorfor så den udvikling? For at finde svar på det skal vi kigge på trænerbænken, hvor Tom Thibodeau er ny mand ved roret. Den karismatiske træner er kendt for at piske hold til at spille benhårdt forsvar, og det er lige præcis, hvad Knicks gør i denne sæson.
Med en defensiv rating på 109 er New York-mandskabet det tredje bedste i hele NBA til at forsvare egen kurv. Til sammenligning var de med en rating på 113 nummer 23 ud af 30 i sidste sæson.
På papiret er Knicks ikke et af de bedste forsvarshold i ligaen. Undtagen center-tandemet, Mitchell Robinson og Nerlens Noel, er der ingen på holdkortet, der er kendt som fremragende forsvarsspillere. Men Thibodeau har på magisk vis fået overbevist resten af holdet om, at de skal dække hårdt op for at vinde kampe.
All Star-Randle
Efter sin debutsæson hos New York Knicks var dommen over Julius Randle hård fra Knicks-fanbasen. Kontrakten var for stor og spillet for individuelt.

Foto: Keith Allison
I sit andet år hos Knicks har Randle udviklet sig til en spiller, der kan være bedste spiller på et slutspilshold. Han har career-high i alle statistikker udover blocks. Den store udvikling kastede den første udnævnelse som All Star af sig for den 26-årige Knicks-stjerne. Randle snitter en double-double med 23,3 point og 10,9 rebounds.
Specielt Randles udvikling som playmaker er bemærkelsesværdig. Sidste sæson snittede han 3,1 assists, i denne sæson er det antal næsten fordoblet med 5,9 i snit. På et hold, der mangler en point guard, er den udvikling vigtig for holdets succes, og Randle er en essentiel del af den nyfundne succes for The Knickerbockers.
Lys for enden af tunellen
For første gang i lang tid kan Knicks-fans være håbefulde. Ikke kun for en eventuel plads i det forjættede playoff-land, men også for en endnu lysere fremtid.
RJ Barrett viser sig som en spiller, holdet kan bygge op om i fremtiden, og han begynder så småt at leve op til de høje forventninger, der var til ham, da han blev draftet. Den 20-årige canadier, der blev taget som nummer tre i 2019-draften, snitter over 17 point. Han brillerer specielt i open court og i sine drives, hvor han udnytter sin gode fysik til at komme til ringen.
[table id=106 /]
Alle Barretts statistikker er steget. Specielt de forbedrede skudprocenter giver Knicks-fans store forhåbninger for fremtiden for den venstrehåndede shooting guard.
En anden spiller, der viser sit store potientiale i den indeværende sæson er Immanuel Quickley. 25. valget fra den seneste draft har taget ligaen og særligt Knicks-fansene med storm. Med et godt 3-pointsskud og en fremragende floater snitter han 12,7 point på under 20 minutter per kamp. Det er stadig tidligt i unge Quickleys karriere, men han ligner en mand, der kan være svaret på Knicks’ uendelige point guard problemer.
Slutspil i MSG?
Efter syv sæsoner uden slutspilskampe kan den hungrende Knicks-fanbase endelig drømme om at se slutspilsbasket i Madison Square Garden. Selv de til tider urealistiske fans ved godt, at deres helte ikke kommer til at vinde mesterskabet i år.
Men New York Knicks vil gerne indenfor i slutspillet, så de kan vise til de store free agents, at der er blevet skabt en vinderkultur, og dermed gøre sig selv til en attraktiv destination for de allerstørste stjerner. En slutspilsserie i the World’s Most Famous Arena er et stort skridt på vejen dertil. Her kan det højlydte publikum vise, at der, når det går godt, ikke findes et sjovere sted at være superstjerne end i New York.
Jeg er NBA-redaktør her på siden og læser til dagligt til journalist på dmjx. Jeg følger NBA tæt, hvor min kærlighed bliver kastet ekstra meget efter New York Knicks.









































































