
Darko Milicic ses her efter et straffekast. (Foto: Flickr – k1k0.com)
Nr. 2 Darko Milicic – Valgt som nummer 2 i 2003
At have valgt Darko Milicic er nok en af de største fejltagelser Detroit Pistons nogensinde har begået. De valgte Darko over stjerner som Dwyane Wade, Carmelo Anthony og Chris Bosh. Godt nok gik Pistons hen og vandt mesterskabet i den efterfølgende sæson, men det var langt fra Darkos skyld det skete.
Darkos tid i Detroit blev langt fra en succes, og han blev i 2006 traded til Orlando Magic. Orlando besluttede i 2007 ikke at forlænge kontrakten med Darko og han blev dermed unrestricted free agent. Han skrev efterfølgende under med Memphis Grizzlies på en 21$ mio aftale spredt over tre år. Han startede ud med at være starter for Memphis, men han blev senere hen erstattet af Marc Gasol.
Han spillede sig selv mere og mere af holdet. Så inden starten på 2009-2010 sæsonen blev han traded til New York Knicks, men endnu engang formåede han ikke at slå igennem, midt i sæsonen blev han tradet til Minnesota Timberwolves, hvor han så småt begyndte at få sig lidt personlig succes, og han havde 2 fine sæsoner i Minnnesota, inden han i 2012 blev waivet. Boston Celtics blev sidste stop for Darko, men han blev dog waivet efter blot en enkelt kamp for holdet. Han annoncerede i 2013, at han havde valgt at trække sig tilbage fra NBA.
Han snittede i løbet af sin karriere blot 6,0 point-, 4,2 rebounds- og 1,3 blocks per kamp.
Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.









































































