fbpx
Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Tidligere dansk landsholdsspiller indstiller karrieren

Efter seks år som professionel basketballspiller stopper Rasmus Bach karrieren i en alder af 27 år.

Foto: Boba Keseric

Den tidligere Randers Cimbria-profil og danske landsholdsemne Rasmus Bach stiller basketskoene på hylden.

I et opslag på Instagram fortæller 27-årige Rasmus Bach, at han har besluttet at indstille sin basketballkarriere efter seks år på topplan.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Rasmus Bach (@razbach18)

Rasmus Bach startede sin professionelle karriere hos Randers Cimbria i 2018 og var i Kronjylland indtil halvvejs inde i sæson 2020/21, hvor han landede en aftale med New Zealand Breakers – og med skiftet gik en af danskerens drengedrømme i opfyldelse. I alt blev det til tre sæsoner i Randers Cimbria-trøjen.

Rasmus Bach tørnede efterfølgende gennem to sæsoner ud for New Zealand Breakers, der trods base i New Zealand deltager i den bedste australske række, Australian National Basketball League (NBL).

Efter opholdet hos Breakers var danskeren forbi de australske klubber Logan Thunder Basketball, der spiller i landets næstbedste række, og Brisbane Bullets, også i NBL.

Sæsonen hos Brisbane Bullets blev endestationen på Rasmus Bachs karriere, der bød på basketball i Australien, New Zealand og Danmark, mens Bach også blev udtaget til det danske A-landshold ad flere omgange.

Før karrierens start spillede Rasmus Bach fem år på college i USA hos Fort Lewis College, der spillede i NCAA Division 2.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Anders Sommer tager skridtet direkte fra Basketligaen til EuroLeague.

Internationalt

Noah Nørgaard viste sig frem fra sin absolut bedste side til den netop afsluttede NBA Academy Games-turnering i USA.

Internationalt

Noah Nørgaard er i disse dage i USA, hvor han er inviteret til at deltage i en prestigefyldt ungdomsturnering arrangeret af NBA.

Internationalt

Frida Formann er efter fem år i USA hjemme i Europa, hvor hun har landet en aftale med mesterholdet Nyon Basket.

Bakken Bears

Bakken Bears må tage afsked med Urald King, der i næste sæson skal spille i den tyske Bundesliga.

Internationalt

Tobias Jensen var en af Ulm bedste spillere i torsdagens femte finale i Bundesligaen. Det har nu resulteret i, at han er blevet kåret...

Bayern Munich

FC Bayern München er atter tysk mester efter et vanvittigt drama i finaleseriens afgørende kamp fem mod Ratiopharm Ulm. Bayern slog Ulm med cifrene...

Internationalt

Mads Bonde stortrives i Spanien, hvor han har skrevet under på en kontraktforlængelse med Gipuzkoa Basket.