Både stjerne fra NBA, EuroLeague og den kinesiske liga skal op imod hinanden, når der fra den 5. juni til den 10. juni, bliver afholdt en af tre OL-kvalifikationsturneringer i den filippinske hovedstad, Manila.
Ligesom at der skal findes to landshold i henholdsvis Beograd og i Torino, så skal der også findes ét landshold ved kvalifikationsturneringen i den filippinske hovedstad, Manila. Turneringen indeholder værtsnationen Filippinerne, Frankrig, Tyrkiet, Canada, Senegal og New Zealand.
Filippinerne, Frankrig, og New Zealand er i gruppe A, mens at Tyrkiet, Canada og Senegal er i gruppe B. De bedste to fra hver gruppe går videre til semifinalen (9. juli), og vinderne herfra går i finalen (10.juli). Vinderen af finalen, får en direkte billet til de Olympiske lege i Rio.

Frankrigs må regnes for at være favoritter. (Foto: FIBA – Ciamillo Castoria – Matthaios)
Frankrig favoritter i gruppe A
Med et holdkort som indeholder stjerne fra både NBA og de store europæiske ligaer, må det franske landshold regnes for at være de ubestridte favoritter i gruppe A. Træner Vincent Collet har ikke været hårdt ramt afbud, men enkle ændringer i truppen har der alligevel været fra EuroBasket 2015.
NBA-Stjernerne Rudy Gobert og Evan Fournier har begge meldt afbud til kvalifikationsturneringen. Der blev heller ikke plads til Laboral Kutxa guarden, Fabien Causeur som er blevet ramt af en rygskade, Causeur var heller ikke med til EuroBasket i Frankrig.
Til gengæld så er der blevet plads til Thomas Heurtel, Antoine Diot, Kim Tillie og Adrien Moerman. Spillere som alle spiller uden for den franske liga.
Trods afbud fra to NBA-spillere, så er Les Bleus stadig stjernespækket. Tony Parker, Nicolas Batum og Joeffrey Lauvergne er alle spillere der har deres daglige gang i NBA, men ud over store stjerne i NBA, så indeholder det franske mandskab også spillere som har markeret sig i de europæiske turneringer, bl.a. så er dette års Euroleague MVP, Nando De Colo også rejst med til Filippinerne.
Den franske trup har blandt andet testet formen mod Serbien, hvor det blev til to nederlag, et efter overtime som sluttede 94-88 og et andet på 79-77. Dog fik Frankrig banket noget selvtillid tilbage ind i truppen efter to store sejre over henholdsvis Tyskland og Japan.

Ali Muhammed må betegnes som en af Tyrkiets største stjerne. (Foto: FIBA – Ciamillo Castoria – Ciamillo)
Første bejlerne fra Tyrkiet
Den tyrkiske træner Ergin Ataman, som til dagligt også træner Galatasaray, har ikke været bestemt udfordret i hans udtagelse af de femten spillere. Tyrkiets største stjerne Ali Muhammed aka. Bobby Dixon, har igen fået en plads på det tyrkiske landshold.
Bobby Dixon snittede 15 point per kamp ved EuroBasket, og han var en af tyrkiets største våben offensivt. Bobby Dixon skiftede inden denne sæson fra Karşıyaka Basket til Fenerbache, noget som virkelig har forbedret hans spil både offensivt men også især defensivt.
Ergin Ataman har udover udtaget Ali Muhammed, også udtaget en blanding af rutinerede og unge spillere. Spillere som Semih Erden, Omar Asik og Sinan Güler, spillere som alle har utrolig mange landskampe på CV’et. Der er også blevet plads til Furkan Korkmaz, som for nyligt blev valgt ind i NBA af Philadelphia 76’ers.
Som opvarmning til turneringen har Tyrkiet spillet to sekst træningskampe, hvor det er blevet til tre sejr og tre nederlag. Tyrkiet har blandt andet spillet mod værtsnationen Filippinerne to gange, begge gange er det blevet til Tyrkiske sejr.

Andray Blatche er en publikumsfavorit (Foto: Fiba.com)
Aldrig undervurder hjemmebaneholdet
Filippinerne er en basket-stolt nation som man bestemt ikke må undervurdere. Med en gruppe spillere som er anført af den tidligere NBA-spiller, Andray Blatche, må man ikke undervurdere den basket-glade nation.
Udover Andray Blatche og guarden Bobby Ray Parks, så har de resterende spillere deres daglige gang i den filippinske liga. Blatche, der ellers både har spillet for Washington Wizards og Brooklyn Nets, spiller i dag i den kinesiske liga for holdet Xinjiang Flying Tigers. Den 2,11 meter høje center var også Filippinernes store stjerne ved VM i 2014, hvor Blatche snittede 21.2 point per kamp og 13.8 rebounds.
På hjemmebanen i Manila, kan de filippinske fans hurtigt skabe en fænomenal stemning, noget som blev kendetegnende for de medrejsende filippinske fans ved VM i 2014 og de asiatiske mesterskaber sidste år.
Filippinerne fik en andenplads ved de forgange asiatiske mesterskaber, hvor man især fik øjnene op for guarden Jayson Castro, som var med sine 16.3 point per kamp, den næstmest scorende filippiner ved disse mesterskaber.

Corey Joseph er en af Canadas største stjerner (Foto: Fiba.com)
Et både svækket og spændende Canadisk-mandskab
Det Canadiske-landshold har oplevet afbud fra deres store stjerne Andrew Wiggins, men trods dette har Canada leveret store resultater i testkampene hvor de blandt andet har besejret Kroatien og Italien.
Canada har store navne med i form af Corey Joseph, Anthony Bennett, Joel Anthony, Tyler Ennis og Tristan Thompson, spillere som alle har deres daglige gang i NBA, sidstnævnte var sågar en del af Cleveland Cavaliers-mandskabet som vandt NBA-trofæet.
Canada tabte semifinalen ved de PAN-amerikanske mesterskaber til Venezuela. Hvilket er grunden til at de canadiske-spillere nu skal prøve at kvalificere sig til i anden omgang. Semifinale nederlaget betød at Canada skulle møde Mexico i en bronzekamp, hvor Corey Joseph afgjorde kampen med en tre’er med 14 sekunder igen.
Det Canadiske-landshold ligger ud mod Tyrkiet på tirsdag. For at møde Senegal dagen efter.

Corey Webster er noget af det eneste New Zealand har at byde på offensivt (Foto: fiba.com)
De resterende mandskaber New Zealand og Senegal
New Zealands plads til kvalifikationen kom efter et nederlag til Australien ved de oceaniske-mesterskaber. Ved disse mesterskaber fik verden for alvor øje på New Zealands shooting guard Corey Webster. Webster lavede i disse to kampe 38 point samlet og 8 tre’er, Webster har sin daglige gang i SuperCity Rangers.
Størstedelen af New Zealandske spillere har deres daglige gang i den hjemlige liga, men enkelte spillere spillere i Europa, i respektable ligaer som den belgiske, den tyrkiske og den spanske.
Senegal til gengæld er et hold bestået af mange spillere som spillere i Europa. Senegal helt store stjerne er Real Madrid forwarden, Maurice Ndour, han er ikke den eneste Senegalesiske spiller fra den spanske ACB-Liga, også Hannah Celvin spiller for Dominion Basket. Ellers så indeholder den senegalesiske-trup også spillere fra henholdsvis den næstbedste spanske liga, den bedste polske liga og tre spillere fra de franske rækker.
Ved de afrikanske mesterskaber sidste år, blev Senegal nummer fire. Hvis Senegal skulle gå hen og overraske og kvalificere sig til OL, så vil det første gang i 36 år at Senegal ville komme med til OL. Senegal åbner mod værtsnationen Filippinerne den 5. juni.
Foto: FIBA – Ciamillo Castoria – Metlas
Jeg er Fullcourts chefredaktør. Jeg har det overordnet ansvar for sidens indhold, og jeg brænder for alt basketball, hvor jeg bidrager til både NBA- og Basketligadelen af siden.







































































