Uden de store anstrengelser kunne USA skrive endnu en sejr på kontoen i kvartfinale-sejren over Argentina natten til torsdag.
I et efterhånden vanligt møde ved de Olympiske Lege mødtes USA og Argentina i nat i den tredje kvartfinale i Rio. En kamp som amerikanerne vandt med 105-78, der betyder at de er videre til semifinalen hvor de skal møde Spanien fredag aften.
Kampen mellem USA og Argentina fik dog også en noget rørende afslutning eftersom flere af argentinas veteraner sagde farvel og tak til landsholdet, efter mange års tjeneste.
USA stak af i anden periode
Efter en tæt første periode hvor Argentina langt hen af vejen var i førerposition, blev drømmene og håbet knust af de amerikanske stjerner i de efterfølgende ti minutter.
For i anden periode overtager USA kampen, og ser sig på intet tidspunkt tilbage. De vinder perioden med 31-19, og dette var også tidspunktet hvor der blev sat punktum på kampen.
Argentinerne forsøgte hvad de kunne for at skabe et comeback i anden halvleg, men amerikanerne trak blot mere og mere fra i de sidste to perioder, ført an af Kevin Durant.
Det var dog ikke USA der blev hyldet, da kampen var ovre, men derimod Argentina, der fik ovationer og applaus i flere minutter af de mange tusind fans.
Nederlaget til Argentina betød nemlig samtidigt et endeligt farvel med flere veteraner fra Argentina, som i den grad vil blive savnet. En gylden generation, der forsvinder med et blink.
Læs også: Au revoir Tony Parker
Manu Ginobili (39) og Andres Nocioni (37), satte begge to et punktum på en 15 år lang karriere på det argentinske landshold, der har givet Argentina masser at glæde sig over, og være stolte af. I alt er det blevet til OL-guld i Athen i 2004, OL-bronze i Peking i 2008, sølv ved VM i Indianapolis i 2002, og to titler ved FIBA Americas i 2001 og 2011.
Imens de amerikanske spillere gik ubevidste rundt på banen om hvad det var der skete omkring dem, så gyngede tribunerne i Carioca Arena her til aften, hvor de fire spillere fik en afslutning de fortjener.
Især Manu Ginobili fik en lang applaus, og lider altså samme skæbne som sin holdkammarat fra NBA og San Antonio Spurs, Tony Parker, fik her til aften, der i øvrigt også stoppede karrieren på det franske landshold. Læs mere ved at klikke her.

Foto: FIBA.com
USA skal møde Spanien i semifinalen
Kampens bedste spiller for USA var uden tvivl en velspillende Kevin Durant med sine 27 point (7/9 for tre point), 7 rebounds og 6 assists, efterfulgt af Paul George med sine 17 point, 8 rebounds, 3 steals og 3 blocks. Kyrie Irving sluttede af med 11 point, imens DeMarcus Cousins fik 16 point på 15 minutter.
Facundo Campazzo spillede igen en flot kamp for Argentina med sine 13 point, 9 assists, 4 steals og 3 rebounds. De fire veteraner der sagde farvel og tak, havde også hver især en fin præstation.
Luis Scola sluttede af med 15 point, 10 rebounds og 1 steal, Andres Nocioni med 12 point og 5 rebounds, imens Manu Ginobili slutter af med 14 point, 7 assists og 3 rebounds.
USA skal nu op i mod de brandvarme spaniere i semifinalen fredag aften, natten til lørdag kl. 00.00.
Foto: FIBA.com
Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.









































































