fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

FIBA World Cup

Nederlag til Danmark efter tæt kamp

Danmark taber 68-79 til favoriterne fra Montenegro. Nu skal Danmarks videre deltagelse afgøres mod Island på tirsdag.

Efter nederlaget til Island fredag aften, var det Montenegro som Danmark skulle krydse klinger mod. Desværre var det danskerne, der trak det korteste stå og stod tilbage som opgørets taber. Kampen sluttede 68-79, og nu skal Danmark vinde med mere end 21 point over Island på tirsdag for at kunne gå videre til kvalifikationen til VM 2023.

Dagens vigtige landskamp begyndte rodet for begge hold, men Montenegro formåede at udnytte deres chancer bedre end danskerne, hvor brændte straffekast blev afgørende for danskerne. Hverken Daniel Mortensen, Frederik Hougaard eller Louis Stormark kunne ramme fra straffekastlinjen. Men trods brændte straffe og flere fejl fra Sylvester Berg og Frederik Hougaard, var Danmark stadig med i kampen efter de første fem minutter. Men da første periode lakkede mod en ende begyndte Montenegro at ramme deres skud bag trepointslinjen, og danskerne gjorde det modsatte, hvilket betød en føring på 13-25 til Montenegro, da buzzeren lød og første periode sluttede.

Momentum fra Åris

Anden periode startede som første periode. Montenegro styrede spillet og ramte deres skud. De spillede med en masse overskud i offensiven, og danskerne kunne bare løbe efter bolden, der røg rundt til spillerne i de hvide trøjer, indtil de havde et åbent skud og sendte den afsted. Montenegro fik mange offensive rebounds og scorede på andenboldene.

Men vendepunktet kom halvvejs inde i anden periode. Den tidligere Svendborg Rabbits-spiller og sidste sæsons Årets Danske Spiller på Fullcourt.dk, Sebastian Åris, ramte en flot trepointsscoring, og scoringen skabte momentum for danskerne. Både Mads Bonde og Zarko Jukic fik sat point på tavlen. Danmark sluttede anden periode af super flot og kunne gå til pause bagud ud med 11. Men danskerne var bestemt ikke ude af kampen endnu. Første halvleg sluttede 35-46 til Montenegro.

Stærk dansk tredje periode

Efter den gode afslutning på anden periode havde danskerne fået blod på tanden, og danskerne kom flyvende fra start i tredje periode. De skud, som danskerne i de første to perioder ikke kunne ramme, begyndte at gå i. Danskerne blev fejlet, men de udnyttede det og ramte deres straffekast.

Seks minutter inde i tredje periode havde Danmark hentet 11-points føringen, og stillingen var pludseligt 49-49. I de sidste fire minutter af tredje periode spillede danskerne bedre og havde mere flow i spillet. Men med et par tynde kald mod danskerne lykkedes det Montenegro at snige sig foran, da buzzeren lød og tredje periode sluttede. Stillingen var 55-58 til Montenegro.

Danmark havde vundet tredje periode med otte point og for at have en chance for at vinde kampen skulle danskerne fortsætte med det gode spil fra tredje periode. Dog blev sidste periode en rodet affære fra første fløjt. Og lige præcis det rodede spil var Montenegro bedre til at udnytte end danskerne. Kampen endte med et nederlag til Montenegro på 68-79.

Det blev en kamp med få scoringer, og det kan også ses på kampens topscorer. Det blev Nikola Ivanovic med 18 point. Danskernes topscorer blev Sebastian Åris med 15 point.

Tirsdag klokken 20:00 bliver Danmarks deltagelse i EM-kvalifikationen afgjort, når de igen møder Island, som skal besejres med mere end 21 point.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Fredag kvalificerede Sydsudan sig til VM for første gang nogensinde, og Horsens ICs Koch Bar havde en stor andel i landets sejr mod Senegal,...

Eurobasket

Torsdag aften var der landskamp i Arena Næstved, hvor Danmark tog imod Norge. Det blev til en dansk sejr i Arenaen. Danmark vandt kampen...

Eurobasket

Landstræner Allan Foss har foretaget en ændring i landsholdstruppen frem mod de kommende landskampe mod Norge og Slovakiet, der spilles torsdag og søndag.

Eurobasket

Søndag sluttede det danske landsholds EM-kvalifikation med en sejr mod Montenegro, og sejren vækker optimisme hos holdet største stjerne, Maria Jespersen, der spår det...

Eurobasket

Tirsdag blev der trukket lod til sommerens EM-slutrunder for ungdomslandshold. Se, hvem de danske talenter skal op imod til sommer, her.

Eurobasket

Jesper Krone, der førte Danmark til EM for små nationer-titlen i 2018, stopper som landstræner efter fem år.

Eurobasket

Søndag aften spillede det danske kvindelandshold deres sidste kamp i FIBA Women’s EUROBASKET 2023 Qualifiers, da de på udebane mødte Montenegro. De danske kvinder...

Eurobasket

Klokken 20 går det løs. Det danske kvindelandshold skal forsøge at tage revanche over Montenegro. Find link til kampen i artiklen.