For andet VM i træk mødes USA og Litauen i semifinalen. Sidst vandt USA 89-74 og de gik da også hele vejen og sikrede VM-guld over de tyrkiske værter.
USA og Litauen har to gange mødtes i VM-regi – hvert har hold har vundet én kamp hver. Da USA vandt var det under ledelse af den nuværende træner Mike Krzyzewski – det samme oplevede Litauen tilbage i 1998, hvor man vandt 84-82 – her var det også under ledelsen af den nuværende træner Jonas Kazlauskas. Det er dog Jonas Kazlauskas anden omgang som litauisk landstræner, men ikke desto mindre håber han nok på at kunne frembringe samme resultat.
USA startede sløvt i deres seneste kamp mod Slovenien, hvor man kun var foran med 7 point ved pausen efter en dårlig halvleg fra flere af de amerikanske profiler. 3. periode ændrede dog kampen – en periode man vandt med 15 point. Derefter var det cruise control fra USa, der vandt 119-76, og som både nåede at få Drummond og Plumlee i aktion – noget der hidtil ikke er sket ret meget. Profiler som Harden og Curry var uskarpe i større dele af kampen, men det må bare gøre USA til endnu større favoritter, at man kan vinde så komfortabelt over Slovenien fordi andre præsterer.
Litauen vandt 73-61 over Tyrkiet i deres kvartfinale. En kamp der bølgede frem og tilbage, men hvor man alligevel sad med fornemmelsen af at Litauen nok skulle vinde. De virkede simpelthen til at have et gear mere end Tyrkiet, der trods dårligt spil kom tilbage flere gange i kampen. Men med flere af de profiler, vi nævnte inden kampen, som afgørende faktor, så var Litauen for stor en mundfuld for Tyrkiet. Jonas Valanciunas dominerede endnu engangunder kurven, hvor han tog sig mere plads end Asik, og med en 3’er procent på over 50 (52,6!!), ja så var Litauen bare skarpere.
Hvis Litauen skal håbe på at have en chance til dagens kamp, så skal holdet spille langsomt og få USA ned i gear, samt prøve at finde de åbne huller, der blandt andet kommer bag James Harden, som ofte i NBA er blevet kritiseret for hans forsvarsspil.
(Foto: FIBA)
Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.



































































