I går, den 3. september var det 10 år siden at Spanien blev verdensmestre i basketball. Dermed er det også 10 år siden, at vi sidst så et andet hold end USA, vinde en af de verdensomspændende landsholdsturneringer, VM og OL, der begge afholdes hvert fjerde år.
Spanien blev det sidste hold der nåede at vinde en af disse turneringer, inden USA i det kommende årti, skulle komme til at dominere alt under coach Mike Krzyzewski.
Triumfen kom bl.a. i hus, takket være finalemodstanderne Grækenland, der ekspederede de amerikanske storfavoritter ud i semifinalen. Som vi skrev om her på siden forleden, var det amerikanernes eneste nederlag i løbet af de 10 år under “Coach K”.
I denne artikel, kigger vi tilbage på spaniernes triumf, der samtidig blev begyndelsen på 10 års dominans af europæisk basket.
Fem ud af fem mulige i gruppespillet ti Spanien
VM i basketball 2006 blev afholdt i Japan, og Spanien var ved mesterskaberne placeret i Gruppe B, der blev afviklet i Hiroshima. Her var Tyskland, der var anført af Dirk Nowitzki, den umiddelbart største trussel til gruppens førsteplads.
Den formodede gruppefinale, der faldt på tredje spilledag, blev dog lidt af en fuser. Spanierne slog nemlig tyskerne overlegent med 92-71.
Forinden havde de besejret New Zeland med 86-70, og Panama med hele 101-57, og efterfølgende var der ingen slinger i valsen, da Angola og værtslandet Japan blev besejret med hhv. 93-83 og 55-104.
Dermed vandt man gruppen med fem sejre af fem mulige, foran Tyskland, der vandt sine fire øvrige kampe.
Svær vej til finalen
Alle fire gruppevindere – Argentina (der var forsvarende olympiske mestre), Spanien, Grækenland og USA – gik ind til 1/16-finalen med lutter sejre i bagagen. Alligevel fik Spanien som gruppevinder langt fra nogen ønskemodstander i denne runde, da Serbien & Montenegro var blevet nummer fire i den gruppe der skulle parres med spaniernes.
Serberne, der havde haft et overraskende dårligt gruppespil, fandt heller ikke storformen frem da det var “alt-eller-intet”, og Spanien kunne avancere forholdsvist problemfrit til kvartfinalen med en 87-75 sejr.
I kvartfinalen havde man ikke nævneværdige problemer med Litauen, der blev smidt hjem til Europa med et 89-67 nederlag.
Til gengæld ventede noget af en opgave i semifinalen, nemlig de olympiske mestre fra Argentina. Luis Scola og Pablo Prigioni – der endnu blot spillede i Spanien – var flankeret af NBA-spillerne Manu Ginobili, Fabricio Oberto, Walter Herrmann og Andres Nocioni. Dermed lignede det en ordentlig mundfuld for spanierne, der endnu ikke havde haft held til, at få sendt så mange spillere afsted til verdens stærkeste liga.
Alligevel blev det et brag af en kamp, hvor man skulle helt hen til sidste skud for at finde vinderen. Har du lidt tid til overs, kan vi anbefale at se sammendraget nedenfor:
Argentina brændte det afgørende skud ved stillingen 75-74 til Spanien, og de spanske drenge kunne bryde ud i endeløs jubel. Nu stod kun én kamp imellem dem og titlen som verdensmestre – og modstanderen skulle som bekendt ikke engang blive de frygtindgydende amerikanere.
Spanien lod sig ikke slå ud i finalen
Finalen fik den værst tænkelige optakt for spanierne. Holdets helt store stjerne, Pau Gasol, kunne nemlig ikke spille pga. en skade, og det sammenholdt med det faktum, at Grækenland formentlig havde en tro på at kunne klare hvad som helst, efter at have slået selveste USA, gjorde at det ikke så for positivt ud for spanierne op til kampen.
Spanierne lod sig dog ikke slå ud, og det var en flok målrettede spillere der – iført t-shirts med skriften “Pau tambien juega” (Pau spiller også) – løb på banen til opvarmningen. Spanien kom bedst fra start, og førte 18-12 efter første quarter. Andet quarter startede med et 10-0 run af Spanien (leveret af Jorge Garbajosa og Juan Carlos Navarro), og fra stillingen 28-12 blev det aldrig spændende igen.
Spanien udraderede grækerne, som åbenbart havde brugt al energien på at slå USA, og da slutsignalet lød, var stillingen 70-47 i spaniernes favør. Dermed kunne de lade sig hylde foran de 18.500 tilskuere i Siatama, som verdensmestre for første gang. Jorge Garbajosa og Juan Carlos Navarro delte topscorerværdigheden i finalen med hver 20 point, men det var Pau Gasol der – trods fraværet i finalen – fortjent blev udnævnt til turneringens MVP.
Spaniens trup i 2006
Spaniens trup talte op til slutrunden blot to NBA-spillere, nemlig José Calderón (Toronto Raptors) og Pau Gasol (Memphis Grizzlies). Efter slutrunde-succesen fordobledes antallet af NBA-spillere fra Spanien, da Sergio Rodriguez blev hevet til Portland Trail Blazers, mens Jorge Garbajosa kom til Toronto og gjorde landsmanden Calderón selskab.
Et år senere var det så Juan Carlos Navarros tur, da han tog til Memphis, inden også Rudy Fernandez og Marc Gasol tog springet over atlanten yderligere et år senere. De tog til hhv. Portland og Memphis. Dermed steg antallet af spanske NBA-spillere altså i løbet af to år – i kølvandet på succesen ved VM 2006 – fra to til seks.
Siden er tallet blot steget yderligere, med spillere som Serge Ibaka, Ricky Rubio, Victor Claver og Nikola Mirotic, der alle med mere eller mindre succes, har fået lov til at udfolde sig på verdens største basketball-scene, og i år kan hele tre nye få debut: Alex Abrines (Oklahoma City Thunder), Willy Hernangomez (New York Knicks) og Juan Hernangomez (Denver Nuggets).
Foruden de nævnte, talte Spaniens 2006-verdensmestre kun spillere fra den hjemlige liga; Carlos Cabezas (Malaga), EuroLeague-legenden Felipe Reyes (Real Madrid), Carlos Jiménez (Estudiantes), Berni Rodriguez (Malaga) og Álex Mumbrú (Badalona).
Fun facts:
USA måtte for anden store slutrunde i træk nøjes med bronze. Senest havde man to år tidligere misset OL-guldet for første gang siden professionelle NBA-spillere fik lov at deltage, og denne gang var det VM-guldet der glippede.
Ved OL i Athen var det Argentina, der ekspederede amerikanerne ud, og da det også var dem man stod over for i denne turnerings bronzekamp, var der lagt i ovnen til revancheopgør. USA fik revanchen og vandt 96-81, men ville utvivlsomt hellere have haft stået med guldet, frem for at have revancheret nederlaget fra to år forinden.
I øvrigt var det tredje store slutrunde i træk at USA ikke vandt guld – ved VM på hjemmebane i 2002 nåede man nemlig ikke engang til medaljespillet, og endte med at tabe kampen om femtepladsen til Spanien. Heller ikke ved VM i ’98 blev det til mere end en skuffende bronze, men i mellemtiden havde man dog vundet OL i Sydney i 2000.
Et andet fun fact er, at denne VM-finale, blev den første nogensinde uden deltagelse af enten USA eller Jugoslavien/Serbien & Montenegro.
Foto: Castoria – Ciamillo – FIBA.com
