Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

FIBA World Cup

Choknederlag til Frankrig mod Bulgarien i VM-kvalen

Det franske landshold fik sig en mavepuster torsdag aften, da Bulgarien slog Les Bleus med 74-68 i VM-kvalifikationensn anden runde. Du kan se alle kampens højdepunkter nederst i artiklen.

Frankrig gik videre til VM-kvalifikationensn anden runde, med en perfekt score på seks sejre ud af seks mulige i første runde. Denne stime er dog nu brudt. Det franske landshold tabte torsdag aften højest overraskende til Bulgarien i VM-kvalifikationens anden runde.

FIBA har siden indførslen af den nye kalender fået skylden for de store nationers overraskende nederlag mod mindre nationer, på grund af manglende profiler. Skylden for det franske nederlag kan dog ikke just peges i den retning.

Holdkortet var nemlig stjernespækket med navne som Nicolas Batum (Charlotte Hornets), Nando De Colo (CSKA Moscow), Edwin Jackson (Buducnost), Vincent Poirer (Baskonia) og Mathias Lessort (Unicaja) for at nævne nogle få.

Bulgarien startede kampen bedst og var endda oppe og føre med 11 point. Frankrig kom dog gentagende gange tilbage i opgøret, hvor føringen gik på skift hele 19 gange. Til sidst trak Bulgarien det længste strå og vandt kampen 74-68.

Batum blev topscorer for Frankrig med 17 point efterfulgt af Paul LAcombe og Edwin Jackson med hver især 13 point. Hos Bulgarien blev topscorer den nationaliserede amerikaner som til dagligt spiller for BC Khimki, Demarquis “Dee” Bost, med 17 point, efterfulgt af Dimitar Dimitrov med sine 16 point.

Frankrig er trods nederlaget stadigvæk nummer et i gruppe K foran blandt andet Tjekkiet, Finland, Rusland, Bulgarien og Bosnien&Herzegovina. Det er kun de første tre nationer i gruppen som kvalificerer sig videre til VM i 2019 i Kina.

I de øvrige kampe i gruppe K i dag, slog Finland hjemme Bosnien&Herzegovina med 85-81, imens Tjekkiet overraskede Rusland med en sejr på 80-78.

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Bakken Bears er igen med i kvalifikationen til Basketball Champions League, og aarhusianerne kommer til at møde stor modstand i jagten på en billet.

Bakken Bears

E.J. Dambreville er fortid Bakken Bears.

Bakken Bears

Bakken Bears er ved at gøre klar til en ny sæson, hvor der igen står europæisk basket på programmet, og sæson 2025/26 vil modsat...

Nyhedsoversigt

Tirsdag blev der trukket lod til kvalifikationen frem mod VM 2027 i Qatar. Danmark skal først gennem sommerens prækvalifikation – derefter venter enten Tyskland...

Alba Berlin

ALBA Berlin har valgt at udskifte EuroLeague Basketball med Basketball Champions League. Dermed er en æra med Berlin i Euroleague eller EuroCup fortid.

Eurobasket

Trods en vellykket operation er Victor Wembanyamas deltagelse til sommerens EM-slutrunde stadig i fare. Det fortæller han til det franske medie Le Monde.

Landshold

Alva Stark stopper som dansk landstræner efter to år på posten.

Internationalt

Allan Foss fortsætter som landstræner for Danmark frem til 2029.