Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

FIBA

Brasilien – Argentina: Tæt sydamerikansk derby i vente

Der er lagt op til et sandt sydamerikansk derby når Brasilien og Argentina mødes i Top 16 runden ved VM i Spanien på søndag.

Brasilien har ligget og kæmpet med langt større modstandere i gruppe A såsom Frankrig, Serbien og sidst men ikke mindst mægtige Spanien. Derfor kunne man sagtens give dem en lille fordel og favoritrollen i kampen mod deres naboer fra Argentina. Det er således blevet til sejr over både Iran, Egypten, Frankrig og Serbien, imens man led et enkelt nederlag til Spanien. Brasilien har som turneringen er skredet frem desuden lignet et stærkere og stærkere hold.

Argentina derimod har haft en lidt nemmere gruppe med Grækenland, Kroatien, Senegal, Puerto Rico og Filipinerne. Måske lyder den ikke SÅ nem alligevel, men det var den.

Argentina tabte til Kroatien og Grækenland og vandt over Senegal, Puerto Rico samt Filipinerne. Kroaternes niveau har dog ikke været noget at råbe hurra for, og de tre andre modstandere, hvor sejren er faldet mod, er ikke ligefrem hold der er på niveau med Brasilien, og de hold de har mødt. Derfor har det været en gruppe, der har sendt miksede signaler, og derfor er det en gruppe der er væsentligt svagere end gruppe A.

Ingen spillere i den Brasilianske lejr har skilt sig væsentligt ud fra flokken hvilket viser at Brasilien spiller på alle kort og ikke kun på de store NBA profiler. Skulle man dog alligevel pege på hvem der har båret Brasilien igennem de seneste par kampe er det helt klart Leandro Barbosa, Marcelinho Huertas og Andres Varejao. Brasilien har altså vist at de har en bred trup med masser af muligheder. Muligheder de skal udnytte mod et Argentina hold der ser rustent ud.

I den anden lejr har Luis Scola nemlig uden tvivl været holdets leder, og manden spillet er gået igennem i de første fem kampe. Kan Brasiliens Varejao, Splitter og Nene få lukket ham ned, kommer Argentina altså virkeligt til at blive presset i og med at de ikke kan læne sig op af andre spillere der kan tage ansvaret. Og netop dette kan blive et problem i forhold til ovenstående.

Et yderligere eksempel der skal nævnes er at på trods af at Prigioni har vist flot spil for Argentina har det alligevel ikke været det samme ”gamle” landshold. Det har været tydeligt at holdets helt store stjerne, og leder Manu Ginobili ikke er med, og dette problem har de ikke formået at løse. Ihvertfald ikke endnu.

De to hold har haft mødt hinanden fem gange ved VM, hvor det er blevet til fire sejre til Argentina og en enkelt sejr til Brasilien. Brasilien ligner dog i dag en langt bedre modstander end de tidligere år, og på trods af at vi burde sige 50/50 ligner det en Brasiliansk sejr i denne kamp.

Kampen er på programmet søndag kl. 22.00.

Læs også: Serbien – Grækenland: Et opgør med intensitet

Læs også: Tyrkiet – Australien: The Boomers kan boome tyrkerne hjem

Læs også: Litauen – New Zealand: Endestationen for New Zealand

(Foto: Fiba.com)

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Nyhedsoversigt

Tirsdag blev der trukket lod til kvalifikationen frem mod VM 2027 i Qatar. Danmark skal først gennem sommerens prækvalifikation – derefter venter enten Tyskland...

Nyhedsoversigt

Det bliver Norge og Kroatien, som Danmark til august skal møde i præ-kvalifikationen til VM 2027.

Nyhedsoversigt

Grækenland gør comeback efter 16 år, og USA stiller stærkt op.

FIBA

Arturs Zagars, Simone Fontecchio, Jonas Valanciunas, Nikola Milutinov og Franz Wagner udgør VM´s All Second-Team. Det har det internationale basketballforbund offentliggjort.

FIBA

I kølvandet på Tysklands VM-triumf har det internationale basketballforbund, FIBA, offentliggjort turneringens All Star-hold, der består af fem spillere fra fem forskellige lande.

FIBA

Tyskland er verdensmestre for første gang efter en intens finale mod Serbien. Tyskland slog Serbien med 83-77.

FIBA World Cup

Der var drama for alle pengene, da Canada søndag løb med bronzemedaljerne efter en vanvittig kamp mod USA, der først blev afgjort i overtid....

FIBA World Cup

USA måtte se sig slået af Tyskland i semifinalen, og ifølge den amerikanske cheftræner, Steve Kerr, er det et udtryk for en basketballverden, der...