Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Eurobasket

Dennis Schröder kommer til Danmark med det tyske landshold!

Det er med stor fornøjelse at vi kan bekræfte at NBA profilen, Dennis Schröder, er med når Tyskland gæster Danmark i september måned ved EM-kvalifikationen.

Når Danmark denne sommer skal forsøge at placere sig til Eurobasket i 2017 for første gang i historien, bliver det mod et tysk landshold, der har deres helt store stjerne med. Nemlig NBA, og Atlanta Hawks spilleren, Dennis Schröder, der her til aften offentliggjorde at han stiller op og hjælper det tyske landshold.

Schröder har udover A-landsholdet også spillet for Tysklands U18 og U20 landshold. Han fik debut på A-landsholdet den 27 juli i 2014 i en kamp mod Finland.

Dennis Schröder er Tysklands nye leder

Uden Dirk Nowitzki der sidste år tog afsked med landsholdet bliver Schröder helt klart lederen på holdet. Dette viste han da også at han var i stand til, ved det seneste Eurobasket i 2015, hvor han snittede 21 point, 6 assists, og 4.6 rebounds i fem kampe i en gruppe mod Island, Serbien, Tyrkiet, Spanien og Italien.

Her formåede tyskerne dog ikke at placere sig videre, og nu er de mere end sultne efter at komme endnu længere til den næste slutrunde, og samtidigt også forsøge at kvalificere sig til de olympiske lege i 2020.

Det danske landshold møder udover Tyskland, også Holland og Østrig ved kvalifikationen til EM. Herunder kan du se det fulde program for det danske landshold. Du kan også se landsholdets bruttotrup ved at klikke her.

Programmet for Danmarks kampe:
31/08-16 Tyskland – Danmark
03/09-16 Danmark – Holland (FORUM HORSENS)
07/09-16 Østrig – Danmark
10/09-16 Danmark – Tyskland (NÆSTVED ARENA)
14/09-16 Holland – Danmark
17/09-16 Danmark – Østrig (NÆSTVED ARENA)

Sådan spilles EM-kvalifikationen

I alt 27 landshold skal kæmpe om de sidste 11 billetter til Eurobasket 2017. De 27 landshold er blevet delt op i 6 grupper á 4 hold og en enkelt á 3 hold, hvor alle spiller mod alle to gange i grupperne. Alle gruppevinderne går direkte videre, samt de fire bedste to’ere i grupperne.

Udover Finland, Israel, Rumænien og Tyrkiet der automatisk er videre som værter, så er Spanien, Litauen som blev henholdsvis nr. 1. og 2. til EM i 2015 også sikre på en plads, sammen med SerbienFrankrig, Kroatien, Tjekkiet, Grækenland, Letland, og Italien, der også har kvalificeret sig til Eurobasket i 2017 via. deres placeringer ved Eurobasket i 2015.

Læs meget mere om kvalifikationen til EM i 2017 og generelt om det kommende EM, der skal afholdes i Tyrkiet, Israel, Finland, og Rumænien ved at klikke her.

Eurobasket 2017

 

Foto: FIBA Europe – Ciamillo-Castoria – Morgano

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Miami Heat

Efter bare en enkelt kamp i den indeværende sæson har Miami nu fristillet sin skandaleramte spiller.

Golden State Warriors

Det lignede for en stund, at den aldrende NBA-stjerne var på vej væk fra den klub, han har tørnet ud for i hele sin...

NBA

Årets trade deadline har været særdeles stille. Flere hold i ligaen har afventet Giannis Antetokounmpo-situationen i Milwaukee, og flere stjernespillere er blevet ramt af...

NBA

I søndagens kamp mellem Golden State Warriors og Miami Heat, pådrog Jimmy Butler sig den værste skade af dem alle, en overrevet akillesene. Dermed...

NBA

Efter de første 27 kampe i sæsonen lignede det at Los Angeles Clippers ville ende ud i bunden af Western Conference. Med 6 sejre...

NBA

Torsdag nat scorede Anthony Edwards point nummer 10,000 i hans karriere, dermed tilslutter han sig en særdeles imponerende klub, kun overgået af LeBron James...

NBA

Kampen mellem Chicago Bulls og Miami Heat tidlig fredag morgen dansk tid, er blevet udskudt grundet kondensvand på banen. Efter at både spillere, trænere...

Atlanta Hawks

Atlanta Hawks sender Trae Young til Washington Wizards i bytte for CJ McCollum og Corey Kispert.