Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Landshold

Dagbog fra U18 landsholdets tur til Beograd

U18 Herrernes dagbog – Torsdag d. 11.07.2013

Første nat er overstået, og det er helt sikkert at man i hvert fald ikke får ondt i ryggen hernede på grund af for bløde senge!! Ikke så snart spillerne var væltet ud af sengen stod den på morgentræning kl. 08:00 – 09:30, efterfulgt af en solid omgang morgenmad.

Spillerne kunne herefter slappe af, og benytte lejligheden til at udforske de lokale kiosker og supermarkeder. Vi bor i forstaden Zeleznik, som ligger godt 15 minutters kørsel udenfor Beograd. Coach-teamet tog i formiddag en tur ind til Beograds centrum, bl.a. for at handle stort ind af vand, kakaomælk, rosiner, müslibarer, kiks m.v., men også for at få ændret vores busbilletter til på onsdag, da vi gerne vil frem til Makedonien noget tidligere end først planlagt.

Herefter var de frokost 14:30, efterfulgt af endnu en afslappende periode som for manges vedkommende blev brugt til at følge lidt med i Tour de France med serbiske kommentatorer på et totalt old-school billedrørsfjernsyn med dårligt signal og sne på skærmen! Det er ren retro for alle pengene!

Omkring kl. 17:00 – en times tid før dagens træningskamp mod Portugal – samledes holdet i hallen iført spilletøj, og måtte stille op til det obligatoriske holdbillede. Resultatet blev allerede tidligere i dag postet på Facebook.

Selve kampen startede rigtigt godt for Danmark. Vi overraskede Portugal med hurtigt spil og aggresivt forsvar, og kom faktisk hurtigt foran og det holdt første periode igennem. En føring på 20-10 til danskerne. På mange måder var anden periode præcis modsat. Portugiserne fik justeret lidt, og ikke mindst begyndte de at ramme nogle skud – ikke mindst en buzzer-beater fra midten af banen som afslutning på perioden, og på tavlen stod der 30-30.

Trejde periode var ikke specielt køn, vi lavede mange fejl i både forsvar og angreb, men portugiserne var heller ikke specielt skarpe, og formåede trods vores lidt upræcise spil ikke at komme foran. Således var stillingen stadig helt lige 47-47 inden sidste periode.

Vi havde et godt moment her i slutningen af kampen, og var således foran en del af perioden – desværre missede vi nogle vigtige straffekast, og portugiserne ramte de vigtige skud til sidst.
Til trods for nederlaget var det trods alt positivt at vi ikke tabte fordi vi var dårligere, men tabte fordi vi lavede mange fejl og dårlige beslutninger – hvilket jo heldigvis er noget man man øve sig i at forbedre inden første kamp til EM spilles om en uges tid.

Tal fra kampen:

Danmark – Portugal 59 – 64 (20-10, 10-20, 17-17, 12-17)

Danmark stillede op med:

4 Sebastian Åris PETERSEN 5 p
5 Frederik BENZON 4 p
6 Mathias KELLY 4 p
7 Kristoffer ARVEDSEN 2 p
8 Rasmus Stolbjerg HANSEN 7 p
9 Karl BAARÉ 0 p
10 Mads Enoch HANSEN 1 p
11 Mathias Bak CHRISTENSEN 6 p
12 Simon Bjørnebo NEIDHARDT 5 p
13 Tobias Tita CHRISTENSEN 7 p
14 Johannes Leth NIELSEN 11 p
15 Tobias REINHOLT 6 p

Efter kampen stod den på velforjente schnitzler med kartoffelmos, og så afslapning og sengetid. I morgen har vi kamp igen – denne gang inde i den store hal i Beograd mod de lokale helte, Serbiens U18 landshold.

Godnat fra Beograd, og på genhør snart igen.
På hele holdets vegne,
Thomas

(Foto: Privat)

Skrevet af

Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.

Andre artikler med dette emne

Dansk Basket

I weekenden 31. januar–1. februar blev årets ungdomspokal Final 4 afviklet i Vejlby-Risskov Hallerne i Aarhus, hvor der blev kåret ni forskellige pokalmestre på...

Internationalt

Emilie Hesseldal har spillet sin sidste kamp i de danske farver. Det fortæller hun i et interview med Danmarks Basketball Forbund.

Nyhedsoversigt

Tirsdag blev der trukket lod til kvalifikationen frem mod VM 2027 i Qatar. Danmark skal først gennem sommerens prækvalifikation – derefter venter enten Tyskland...

Eurobasket

Trods en vellykket operation er Victor Wembanyamas deltagelse til sommerens EM-slutrunde stadig i fare. Det fortæller han til det franske medie Le Monde.

Basketligaen

Det går fortsat den rigtige retning i dansk basket. For 12. år i træk er der nemlig medlemsfremgang.

Landshold

Alva Stark stopper som dansk landstræner efter to år på posten.

Eurobasket

Victor Wembanyama har gennemgået en succesfuld operation og genoptræner nu frem mod sommeren EM-slutrunde.

Internationalt

Allan Foss fortsætter som landstræner for Danmark frem til 2029.