fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Landshold

ANALYSE: Herrelandsholdets værdimæssige udfordringer

ANALYSE: I første del af Thomas Ginnerups analyse Herrelandsholdet år 0 kiggede han nærmere på herrelandsholdets organisatoriske udfordringer. Denne gang ser Ginnerup nærmere på, hvilke værdimæssige udfordringer det nye hold står overfor.

Af Thomas Ginnerup

Man må erkende, at både hvad angår forbund, trænere og spillere, så starter man stort set forfra med det hold, der skal spille EM-kval i august. Nogle spillere er gengangere fra de seneste 3-4 år, men ellers er der nye ansigter hele vejen rundt. Dette skaber en ikke uvæsentlig værdimæssig udfordring på holdet. Hvis man ser på de personer, som er med til at tegne seniorlandsholdet, så kan der identificeres fire store bidragsydere til et kommende landshold:

Læs også: Herrelandsholdet år 0 – del 1

1) Forbundet – personificeret ved sportschef Hrannar Holm – har et sæt værdier, som det må forventes, at seniorlandsholdene skal holde sig inden for.
2) Pieti Poikola (og hans finske assistent Lasse Rantala) kommer fra Finland og medbringer et værdisæt, som selvfølgelig vil være en stor del af bagagen for et kommende landshold.
3) De ældre spillere. Selvom der er mange nye ansigter i truppen, så er der også en del spillere, som har været med i mange år. Disse spillere vil have traditioner og værdier, som er opbygget gennem flere sæsoner med landsholdet.
4) De unge spillere har – sammen med de danske hjælpetrænere – en lang række kampe og turneringer med de danske ungdomslandshold.

Bredt værdigrundlag
Mens seniorlandsholdene har ligget mere eller mindre stille de sidste par år, så har de fleste af U23-spillerne spillet 40-80 landskampe i løbet af de sidste 6 år. Det betyder, at det værdigrundlag, som er opbygget omkring de danske ungdomshold, også indgår som en del af det kommende seniorlandshold. Ved siden af de nævnte grupper findes der individer, som selvfølgelig har deres eget værdigrundlag med fra historie og klub. Man skal også være opmærksom på, at der ikke kun vil være tale om et enkelt sæt værdier. For inde under begrebet ”værdier” finder man også de små adfærdsregler, som gælder spillerne imellem, trænerne imellem, osv.

Læs også: Bears langt med forberedelserne til næste sæson

Spillerhieraki
Endelig må man ikke være blind for, at der skal skabes et spillerhierarki på et landshold. Nogen vil kræve plads i toppen på baggrund af anciennitet. Andre har mere guld hjemme i skabet end Phil Jackson. Andre har resultater fra ungdomslandshold eller udlandsophold, som bør give plads i toppen. Enkelte er bare så gode spillere, at deres plads er sikret, og endelig vil en del måske alene pga. deres personlighed tage en plads i toppen af hierarkiet. Og så kan der blive trangt. Hierarkier fungerer bare bedre, hvis de er bredere i bunden end i toppen. En stor opgave for den nye landstræner – og hele hans team – bliver med det samme at fastlægge den værdimæssige kurs og et sæt spilleregler på og udenfor banen. Det er nu, at mulighederne er bedst, men med kampe, der starter i august, er der samtidig ikke meget tid til at finpudse løsningerne.

Læs med næste gang, når vi ser på, hvad det egentlig er for sportslige udfordringer, som seniorherrelandsholdet står overfor.

Læs også: De er med på landsholdet

Skrevet af

Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.

Andre artikler med dette emne

FIBA

Det internationale basketballforbund FIBA har fredag meddelt, at landskampe i den kommende sæson vil blive afviklet under andre forhold end normalt grundet Covid-19.

Bakken Bears

Darko Jukic blev født på Nørrebro i København d. 23. august 1990. Han er en mangeårig dansk landsholdsprofil og én af de største profiler...

Eurobasket

Landstræner Erez Bittman har fundet de tolv spillere, der står over for den første af seks kampe om at nå det forjættede land, EM...

Landshold

Martin Poulsen erstatter Frederik Rungby i landsholdets bruttotrup.

Landshold

For første gang i flere år skal det danske herrelandshold i basket nu spille kampe på det højeste niveau i Europa. D. 21. og...

Eurobasket

I en kamp uden indflydelse på tabellen spillede næsten alle danskere i sejren på 68-57 over Albanien.

Eurobasket

Efter en helt igennem vanvittig afslutning slog Danmark Hviderusland i den afgørende kamp om en plads i EM-kvalifikationen. Vi fangede kampens hovedperson, Iffe Lundberg,...

Eurobasket

Landskampen mellem Danmark og Hviderusland var kulminationen af hårdt slid for at nå EM-kvalifikationen. Vi fangede kommunikationschef hos DBBF, Mads Olesen, efter kampen.