Sådan ser grupperne ud til årets FIBA World Cup

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter

Her til aften blev der trukket lod til grupperne til det det kommende FIBA World Cup Basketball 2014 i Spanien, mens der tidligere i dag blev trukket lod til Eurobaskets 2015 anden kvalifikationsrunde.

 

En sand basketball dag endte her til aften med lodtrækningen til det kommende FIBA World Cup Basketball 2014, der fandt sted kl. 19.00 i Barcelona, Spanien.

VM i Spanien bliver lidt specielt, idet det bliver det sidste år hvor turneringen bliver holdt i en 4-års cyklus. Turneringen ændrer sig nemlig til at blive afholdt hvert femte år. Dette betyder at det næste VM i basketball bliver afholdt i 2019.

Udover denne ændring så har FIBA i år også forlænget straffekastlinjen, selve arcen under kurven, og ikke mindst tre-pointslinjen fra 6.6 til 6.75 meter.

Læs også: Tre landshold fra Europa fik Wildcard til VM i Spanien

De i alt 24 landshold blev delt op i fire grupper, hvor de fire bedste hold fra hver gruppe går videre til næste runde i turneringen. I alt 10 hold fra Europa er med til årets VM turnering, hvoraf tre hold, Finland, Tyrkiet og Grækenland er kommet med på et Wildcard.

Sådan ser grupperne ud til det kommende VM i Spanien:

FIBA Basketball World Cup - Screenshot Youtube

Grupperne ser alle sammen spændende ud, men skulle man pege på den sværeste og og mest interessante gruppe må det helt klart være gruppe A med fire tophold i Spanien, Serbien, Frankrig og sidst men ikke mindst Brasilien, imens lilleputterne fra Egypten og Iran nok ikke har meget at skulle have sagt i denne gruppe.

Læs også: Disse er Danmarks modstandere i den anden kvalifikationsrunde til Eurobasket 2015

Turneringen finder som sagt sted i Spanien i år, i henholdsvis Granada (Gruppe A), Sevilla (Gruppe B), Bilbao (Gruppe C), Gran Canaria (Gruppe D). Efter den indledende grupperunde flytter turneringen videre til Barcelona og Madrid. Turneringen afvikles fra den 30. august til den 14. september.

(Foto: FIBA World Cup – Youtube Screenshot)

Se andre spændende artikler